I denne artikel vil vi se nærmere på Thomas Schelling, et emne der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på dagligdagen har Thomas Schelling været i fokus for adskillige debatter og diskussioner. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Thomas Schelling, samt dets mulige implikationer for fremtiden. Gennem detaljeret og omfattende analyse håber vi at give et samlet overblik over Thomas Schelling og dets relevans i den moderne verden.
Thomas Schelling | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. april 1921 Oakland, Californien, USA |
Død |
13. december 2016 (95 år) Bethesda, Maryland, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Harvard Universitet (til 1951), University of California, Berkeley, San Diego High School |
Medlem af |
Econometric Society (fra 2008), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Politolog, universitetsunderviser, økonom |
Fagområde | Økonomi og politik, Konflikthåndtering, socialproblem, Atomkrig, spilteori med flere |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Yale University, University of Maryland |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Nobelprisen i økonomi (2005), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Harvard Centennialmedaljen, Distinguished Fellow of the American Economic Association, Fellow of the Econometric Society (2007) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i økonomi 2005 |
Thomas Crombie Schelling (født 14. april 1921, død 13. december 2016) var en amerikansk økonom og professor ved University of Maryland. Han blev i 2005 tildelt Nobelprisen i økonomi (delt med Robert Aumann) for sit arbejde indenfor spilteori.
Hans mest kendte bog The Strategy of Conflict betragtes som en af de mest indflydelsesrige bøger siden 2. verdenskrig. I en anden artikel Dynamic Models of Segregation forklarede han, hvordan et kvarter med kun hvide beboere kunne forvandle sig til et kvarter med kun farvede beboere, uden at beboerne egentlig havde noget imod at bo i et integreret kvarter.