Tibet-Ladakh-Mughal-krigen

I dag er Tibet-Ladakh-Mughal-krigen blevet et emne af interesse for mange mennesker rundt om i verden. Hvad enten det er for dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien, dets indflydelse på populærkulturen eller af en hvilken som helst anden grund, har Tibet-Ladakh-Mughal-krigen fanget opmærksomheden hos individer i forskellige aldre, køn og nationaliteter. I denne artikel vil vi grundigt udforske vigtigheden af ​​Tibet-Ladakh-Mughal-krigen og diskutere dens relevans i dag. Fra dets indvirkning på menneskers velvære til dets rolle i den globale økonomi, vil vi studere alle aspekter relateret til Tibet-Ladakh-Mughal-krigen for at give en komplet og berigende vision om dette emne. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af ​​Tibet-Ladakh-Mughal-krigen og opdag alt bag dens betydning!

Basgo-klosteret.

Tibet-Ladakh-Mughal-krigen 1679-84 blev udkæmpet mellem den gelug-dominerede tibetanske Ganden Phodang-regering og Drukpa Kagyu Ladakh, som fik hjælp fra Mogulrigets tropper.

Baggrund

I slutningen af det 17. århundrede stillede Ladakh sig på Bhutans side under dette lands tvist med Tibet. Tibetanerne besluttede at straffe Ladakh for at blande sig i deres forhold til Bhutan og for undertrykkelsen af Gelug-klostre i Ladakh.

I 1679 udpegede den 5. Dalai Lama lamaen for Tashilhunpo-klosteret, Koshut Galdan Chhewang, som øverstbefalende for den tibetansk-mongolske militærekspedition til Ladakh. Galdan Chhewang sikrede først sine flanker, idet han indgik en traktat med Raja Kehri Singh fra Bashahr, der gav denne handelsrettigheder med Tibet.

Indledende slag

Galdan Chhewangs første kampagne resulterede i nederlag for Ladakh-hæren, der var ledet af Sakya rGya-mTsho, ved Khan-dMar. Det følgende år besejrede Galdan Chhewang Ladakhi igen ved Byan-la og besatte landet med undtagelse af fæstningerne Basgo og Tigmosgang, som formåede at holde ud over for de tibetanske angreb de næste tre år.

Mongolrigets indblanding

Temisgang-klosteret.

Det dødvande i stridighederne, som dermed indtrådte, blev brudt, da Mogulriget intervenerede i krigen. De muslimske moguler havde inddraget Ladakh i deres indflydelsesområde i 1665. Kashmir-historikere hævder, at efter, at dette var sket, havde kongen konverteret til islam til gengæld. Ladakhi-krønikerne nævner dog ikke noget sådant, og Ladakh-folket afviser det. Kongen indvilligede i at hylde mogulerne til gengæld for deres hjælp.

Den femte Dalai Lama udviste brutalitet og terror i sin kamp for magten over Tibet.

Fredstraktaten

Ved hjælp af forstærkninger fra Galdan Boshugtu Khan, Khan fra Dzungar-khanatet, angreb tibetanerne igen i 1684. Tibetanerne sejrede og indgik efterfølgende en traktat med Ladakh, hvorefter de trak sig tilbage til Lhasa i december 1684.

Tingmosgang-traktaten i 1684 afgjorde tvisten mellem Tibet og Ladakh, men begrænsede tillige stærkt Ladakhs uafhængighed. Traktaten fastlagde grænsen mellem tibetansk og Ladakhs magtområder ved Lhari-vandløbet nær Demchok og regulerede endvidere handels- og hyldestmissioner fra Ladakh til Tibet.

Noter

  1. ^ a b c d e March of Central Asia Ram Rahul s. 51
  2. ^ a b New Light on the Tibet-Ladakh-Mughal War of 1679-84 Zahiruddin Ahmad s. 349
  3. ^ Sali, M. L. (20. april 1998). "India-China Border Dispute: A Case Study of the Eastern Sector". APH Publishing. Hentet 20. april 2018 – via Google Books.
  4. ^ Kaul, H. N. (20. april 1998). "Rediscovery of Ladakh". Indus Publishing. Hentet 20. april 2018 – via Google Books.
  5. ^ Johan Elverskog (6. juni 2011). Buddhism and Islam on the Silk Road. University of Pennsylvania Press. s. 222–. ISBN 0-8122-0531-6.

Litteratur