I dagens verden spiller Tjornohora en afgørende rolle i folks daglige liv. Hvad enten det er som inspirationskilde, som et studieobjekt eller som en historisk reference, er Tjornohora et tema, der aldrig stopper med at overraske og fascinere dem, der dykker ned i dets enorme univers. I årenes løb har Tjornohora fanget opmærksomheden hos forskere, kunstnere, videnskabsmænd og elskere af viden, som har dedikeret timer og timer med studier og kontemplation til at forstå dets betydning i samfundet. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Tjornohora og opdage, hvordan det har påvirket forskellige områder af menneskelivet.
Tjornohora | |
---|---|
Чорногора | |
Nordlige del af Tjornohora med Hoverla | |
Højeste punkt | |
Bjergtop | Hoverla (2.061 moh.) |
Geografi | |
Land | Ukraine |
Oblast | Ivano-Frankivsk og Zakarpatska oblaster |
Bjergkædekoordinater | 48°09′37″N 24°30′01″Ø / 48.1603°N 24.5003°ØKoordinater: 48°09′37″N 24°30′01″Ø / 48.1603°N 24.5003°Ø |
Tjornohora (bogstaveligt: "Sort Bjerg"; ukrainsk: Чорногора) er den højeste bjergkæde i det vestlige Ukraine. Det er inden for de polonynske beskider, en undergruppe af bjerggruppen af Østlige Beskider, som igen er en del af de Ydre østlige Karpater.
Bjergkæden ligger på den administrative grænse mellem oblasterne Ivano-Frankivsk og Zakarpatska. Det støder op til Gorgany-kæden. Den højeste top i Tjornohora er Hoverla (2.061 moh.) med andre høje toppe, herunder Pip Ivan (2.022 m) og Petros (2.020 m). Bjergene er dannet af flysch.
Størstedelen af området udgør vandskellet mellem floderne Prut og Tisza. De nedre dele af Tjornohora er beboet af hutsuler, der primært ernærer sig som hyrder. De vigtigste turistcentre i Tjornohora er Bystrets, Dzembronia, Rakhiv, Verkhovyna, Vorokhta og Yasinia.
I 1968 blev Karpatiske Biosfærereservat etableret på de sydlige skråninger, og i 1980 åbnede Karpaterne Nationalpark på nordskråningerne.