Vigtigheden af Tolerance i vores samfund er ubestridelig. Hvad enten det er et centralt element i personlig udvikling, i menneskehedens historie eller i indflydelsen på samtidens kultur, har Tolerance markeret et før og efter på forskellige områder. Dets relevans er blevet konsolideret over tid, hvilket gør det til et emne for konstant undersøgelse og debat. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Tolerance, analysere dens indvirkning i forskellige sammenhænge og dens udvikling gennem historien.
"Intolerance" omdirigeres hertil; for andre betydninger, se Intolerance (film fra 1916) |
Tolerance (jf. lat: tolerare: udholde, tåle) er et begreb, der betyder at man tåler andres tanker og meninger, selvom man selv er uenig. En forudsætning for tolerance er, at man ikke er enig i den værdi man tolererer. Man kan altså ikke tale om tolerance over for noget, man er enig i.
Elisabeth Dons Christensen har i en kronik i Jyllandsposten (Skal vi virkelig tolerere alt? (11. november 2012) karakteriseret tolerance som følger:
Pointen er her, at tolerance gælder såvel et flertal i forhold til et mindretal som omvendt. Et mindretal har ikke krav på at presse egne værdier ned over flertallet ved sin fremtræden. Hvor mindretallet demonstrativt udviser afstand fra det omgivende samfund, har man sat sig uden for dette og er i sin opførsel dybest set intolerant. Flertallet skal tåle mindretallet, men kun så langt, at denne tolerance ikke undergraver samfundets evne til at fungere.
Først og sidst handler tolerance om respekt for andre mennesker, for sine medmennesker. Derfor er al kriminalitet i sin kerne udtryk for intolerance, fordi den dybest set netop ikke respekterer andre mennesker, det være sig i form af mord, vold og tilsigtet pineri, terror, hærværk mod eller tyveri af andres retmæssige ejendom eller på anden måde. Lovgivningens hovedformål er da netop at beskytte borgerne imod en sådan adfærd. Hvis dette ikke sker - eller hvis loven ikke håndhæves af myndighederne - er vejen til anarki og selvtægt åben. I så fald opfylder samfundet ikke mere sin vigtigste rolle. Et sådant samfund kan ikke fungere og vil gå i opløsning. I fortalen til Jyske Lov står der: