I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Trussel. Fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på det nuværende samfund, gennem dets vigtigste karakteristika og relevante anvendelser i dag. Trussel har været genstand for stor interesse og debat i de senere år, hvilket har motiveret forskere, eksperter og entusiaster til at studere det yderligere. Gennem denne artikel håber vi at kaste lys over de mest relevante aspekter af Trussel og give vores læsere et komplet og opdateret overblik over dette spændende og vigtige emne.
Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
§ 114 | Terrorparagraffen |
§ 119 |
Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 144 | Bestikkelse |
§§ 171-2 | Dokumentfalsk |
§§ 180-2 | Brandstiftelse |
§§ 203-4 | Hasardspil |
§ 216 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 231 | Grooming |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 235 | Børneporno |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 261 | Frihedsberøvelse |
§ 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
§ 264 d | Privatlivets fred |
§ 266 | Trusler |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 268 | Bagvaskelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 281 | Afpresning |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 288 | Røveri |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b |
Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
En trussel er en verbal eller fysisk ytring (kropssprog) der kan forstås som angivende en hensigt at påføre en anden en skade eller en straf. Truslen kan være en form for afpresning, således at hvis personen, den rettes mod, udfører eller ikke udfører en given handling, så vil truslen blive realiseret. Trusler fremsættes ofte under krig, røverier, voldtægter og andre forbrydelser, men kan også stå alene. I Danmark er det ulovligt at fremsætte trusler ifølge Straffelovens § 266, hvis det, man truer med, er ulovligt:
Bestemmelsens grundtanke er, at dén, der fremsætter trusler mod en andens liv, legeme eller helbred, må forvente en efter danske forhold forholdsvis streng straf.
Det objektive gerningsindhold er fremsættelsen af selve truslen (i ord eller ved adfærd). Det er en betingelse for at bringe § 266 i anvendelse, at truslen er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres:
”Egnet til” er en objektiv, konkret vurdering (efter omstændighederne kan tidligere omgangstone blandt parterne være relevant). Truslen behøver ikke rent faktisk at have denne virkning og ej heller at ville have været egnet til at fremkalde alvorligt frygt hos gerningsmanden selv.
Fuldbyrdelsen sker ved fremsættelsen af truslen – altså før den har virket (modsat § 260)
De subjektive betingelser er følgende:
Hvis gerningsmanden har forsæt til, at truslen skal virke handlingsbestemmende, vil § 260 ofte være relevant. Der kan godt straffes i sammenstød (både §§ 260 og 266), men det er ikke givet, at der straffes i sammenstød. §266 vil ofte absorberes i § 288, § 281, § 216, § 217 eller § 260.
Trusler kan også være mere abstrakte og beskrive en mere generel fare for et eller flere individer, eksempelvis en terrortrussel.