I dagens verden er Venantius Fortunatus blevet et emne med stigende interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Uanset om vi taler om vigtigheden af mental sundhed, den teknologiske revolution, kvinders empowerment eller et hvilket som helst andet emne, er Venantius Fortunatus et grundlæggende element, der har vundet relevans på alle livets områder. Fra dens indflydelse på politik og økonomi, til dens indflydelse på populærkulturen, er Venantius Fortunatus et aspekt, som vi ikke kan ignorere. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan Venantius Fortunatus har transformeret den måde, vi tænker og handler på, og hvordan dens tilstedeværelse fortsætter med at forme vores verden på måder, som tidligere var utænkelige.
Venantius Fortunatus Tidlig middelalder | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Venantius Honorius Clementianus Fortunatus 530'erne, 530 Valdobbiadene, Italien |
Død |
609 Poitiers, Frankrig |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Hagiograf, forfatter, komponist, digter |
Kendte værker | De virginitate, Vita sancti Germani, Liber de virtutibus sancti Hilarii, Letters, Vita sanctae Radegundis med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Venantius Fortunatus blev født i Norditalien mellem Valdobbiadene, Ceneda og Treviso. Han voksede op under den byzantinske generobring af Italien og fik sin uddannelse i Ravenna. Hans værker viser, at han var godt kendt med ikke alene de klassiske poeter som Vergil, Horatius, Ovid, Statius og Martialis, men også kristne som Arator, Claudius og Sedulius.
Han flyttede til Gallien via de germanske områder (nu Tyskland) i midten af 560-tallet, sandsynligvis med den hensigt at blive hofdigter ved Merovingernes hof. Politik forhindrede hans hofkarriere, men han fik støtte fra kirkelig side som Gregor af Tours. Før år 600 var han biskop af Poitiers.
Fortunatus er bedst kendt for to digte, som er blevet en fast del af liturgien i den katolske kirke.
og
Venantius Fortunatus skrev 11 bøger med latinsk poesi i flere former, herunder epitafium (gravskrift), panegyriske digte, georgicer (landbrugsskildinger), onsolatio (trøstedigte) og rent religiøse digte. Hans versemål blev vigtige for udviklingen af den sene latinske litteratur, hovedsagelig fordi han skrev på en tid, da latinsk prosodi (verselære) bevægede sig fra den klassiske latins kvantitative vers mod middelalderlatinens aksentvers. Hans stil antyder nogle gange påvirkning fra hiberno-latin (den latin, irske munke skrev) iklædt en lærd græsk sprogdragt, som tilfældigvis optræder i hans digte. Han skrev også en hagiografi på vers om Martin af Tours som er blevet betegnet som antikkens sidste epos. Han skrev også en hagiografi om sin beskytter dronning Radegund.
Fortunatus er helgen i den romerske kirke. Hans mindefest 14. december fejres hovedsagelig i bispedømmet Poitiers og i nogle kirker i Veneto i Nordøstitalien.