I dagens verden er Verdens syv underværker et emne, der genererer stor interesse og er i konstant udvikling. Med tidens løb har Verdens syv underværker fået større relevans i samfundet, hvilket påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin nuværende tilstand har Verdens syv underværker været genstand for talrige forskning og debatter, hvilket har bidraget til at berige viden om dette emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Verdens syv underværker, og behandle dens betydning, dens implikationer og dens fremtid. Gennem en detaljeret analyse sigter vi mod at give læseren en komplet og opdateret vision af dette fænomen.
Verdens syv underværker blev beskrevet af Antipatros fra Sidon i 2. århundrede f.Kr.
De syv underværker i antikken var:
Af de syv vidundere kan kun Kheopspyramiden ses i dag i nogenlunde sin oprindelige form; de resterende seks vidundere er alle gået mere eller mindre til grunde:
I stedet for "underværker" talte de gamle grækere om "syner, seværdigheder" (theamata) (Τὰ ἑπτὰ θεάματα τῆς οἰκουμένης ). Senere gik man over til ordet for "underværk" (thaumata), hvad man også benytter i moderne græsk (Επτά θαύματα του αρχαίου κόσμου); men oprindeligt drejede det sig om noget i retning af en liste eller guidebog over seværdigheder.
Den oprindelige liste er centreret omkring Middelhavet, så der er siden gjort adskillige forsøg på at samle en mere almen liste. Kåringen af syv nye vidundere fandt sted den 7. juli 2007. En privat mand fik idéen til at kåre syv nye vidundere. "New7Wonders Foundation" blev oprettet og hævder, at over 90 millioner stemmer valgte følgende liste; dette tal har dog været meget kritiseret for ikke at være korrekt:
Pyramiderne ved Giza i Egypten deltog i internetafstemningen. Da de som de eneste af de oprindelige 7 vidundere har overlevet til i dag blev de også hædret ved uddelingen. UNESCO har ikke haft noget med kåringen af disse nye vidundere at gøre.