I dagens verden er Vincenzo Bellini et emne, der er blevet mere og mere relevant. Både i akademiske sammenhænge og i hverdagen er Vincenzo Bellini blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på kultur og økonomi, har Vincenzo Bellini udløst konstant debat og genereret en stor mængde forskning og analyser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Vincenzo Bellini og dens indvirkning på forskellige aspekter af livet i dag. Vi vil analysere fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag, med det formål at give et komplet og detaljeret overblik over dette emne, der er så relevant i dag.
Vincenzo Bellini | |
---|---|
Information | |
Født |
Vincenzo Salvatore Carmelo Francesco Bellini 3. november 1801 Catania, Italien |
Død |
23. september 1835 (33 år) Puteaux, Frankrig |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Dysenteri |
Gravsted | Catania Katedral, Cimetière du Père-Lachaise |
Statsborger | Kongeriget Sicilien |
Bopæl | Villa Passalacqua |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Sprog | Italiensk |
Genre | Opera, symfoni |
Beskæftigelse | Komponist |
Kendte værker | |
I Capuleti e i Montecchi, Norma, Puritanerne, Søvngængersken, La straniera | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Vincenzo Bellini (født 3. november 1801, død 23. september 1835) var en italiensk operakomponist født på Sicilien. Han skrev 10 operaer, heraf Søvngængersken (1831), Norma (1831; heri arien "Casta diva") og Puritanerne.
Bellini skrev også en obokoncertino, en håndfuld solosange og korværker til kirkebrug. Herudover skrev han symfonier og kammermusik. Han var elev af Zingarelli, men lærte formodenligt mest ved selvstudium af Haydn, Mozart og Pergolesi. Han slog igennem i 1827 med sin første opera Il Pirata og vandt verdensry med I Capuleti ed i Montecchi "Romeo og Julie", 1831).
Operahuset Teatro Massimo Bellini, der ligger i Catania, er opkaldt efter komponisten.
Spire |