I dag er Vinter-OL 1968 et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Med sin indflydelse på samfundet og på forskellige aspekter af dagligdagen er Vinter-OL 1968 blevet et emne for konstant diskussion og debat. Fra dens indflydelse på økonomien til dens rolle i populærkulturen er Vinter-OL 1968 blevet relevant i utallige sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Vinter-OL 1968 og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, fortsætter Vinter-OL 1968 med at være et emne af interesse for dem, der søger at bedre forstå verden omkring dem.
De olympiske ringe ved vinter-OL 1968. | |
Værtsby | Grenoble, Frankrig |
---|---|
Deltagende lande | 37 |
Deltagende atleter |
1.158 (947 mænd, 211 kvinder) |
Discipliner | 35 i 6 sportsgrene (10 discipliner) |
Åbnings- ceremoni | 6. februar |
Afslutnings- ceremoni | 18. februar |
Officielt åbnet af | Præsident Charles de Gaulle |
Atletløfte | Léo Lacroix (alpinski) |
Fakkelbærer | Alain Calmat (kunstskøjteløber) |
Stadion | Stade Lesdiguières |
Vinter-OL 1968, officielt De X Olympiske Vinterlege, blev afholdt i 1968 i Grenoble, Frankrig. Det var de første olympiske lege, hvor Vest- og Østtyskland havde hvert deres hold.
Dette er den fulde liste over medaljeantal fra Vinter-OL 1968. Listen er sorteret efter antallet af guldmedaljer vundet af hvert land, hvis to lande har lige mange guldmedaljer kigges på antallet af sølvmedaljer og til sidst antallet af bronzemedaljer. Hvis to lande stadig ligger lige deles placeringen imellem dem, og de listes alfabetisk.
Værtslandet er fremhævet og højeste antal medaljer i hver kategori er markeret med fed skrift.
Medaljefordelingen ved vinter-OL 1968 | |||||
---|---|---|---|---|---|
Nr. | Land | Total | |||
1 | Norge | 6 | 6 | 2 | 14 |
2 | Sovjetunionen | 5 | 5 | 3 | 13 |
3 | Frankrig | 4 | 3 | 2 | 9 |
4 | Italien | 4 | 0 | 0 | 4 |
5 | Østrig | 3 | 4 | 4 | 11 |
6 | Holland | 3 | 3 | 3 | 9 |
7 | Sverige | 3 | 2 | 3 | 8 |
8 | Vesttyskland | 2 | 2 | 3 | 7 |
9 | USA | 1 | 5 | 1 | 7 |
10 | Finland | 1 | 2 | 2 | 5 |
Østtyskland | 1 | 2 | 2 | 5 | |
12 | Tjekkoslovakiet | 1 | 2 | 1 | 4 |
13 | Canada | 1 | 1 | 1 | 3 |
14 | Schweiz | 0 | 2 | 4 | 6 |
15 | Rumænien | 0 | 0 | 1 | 1 |
Total | 35 | 39 | 32 | 106 |
Ishockeyturneringen blev spillet i Grenoble i perioden 4. – 17. februar 1968. Turneringen gjaldt også som det 35. VM i ishockey, og for de europæiske hold gjaldt den endvidere som det 46. EM i ishockey.
Turneringen havde deltagelse af 14 hold. Heraf havde de 13 kvalificeret sig fra VM i ishockey 1967, mens Frankrig som værtsland var direkte kvalificeret. Holdene var seedet efter deres placering ved sidste VM. De fem bedste hold (nr. 1-5 fra A-VM) gik direkte i finalerunden, de seks næste hold (nr. 6-8 fra A-VM og de tre bedste hold fra B-VM) startede i udskilningsrunden, hvor de spillede om de sidste tre pladser i finalerunden, mens de tre tabere måtte tage til takke med spil i placeringsrunden sammen med de sidste tre useedede hold.
I finalerunden spillede de otte hold, udover om olympiske medaljer, om seks pladser ved næste A-VM i ishockey.
Dato | Kamp | Resultat | Perioder |
---|---|---|---|
4. februar 1968 | DDR - Norge | 3-1 | 2-1, 1-0, 0-0 |
4. februar 1968 | Vesttyskland - Rumænien | 7-0 | 1-0, 3-0, 3-0 |
4. februar 1968 | Finland - Jugoslavien | 11-2 | 3-0, 6-0, 2-2 |
Dermed kvalificerede DDR, Vesttyskland og Finland sig til finalerunden, mens Norge, Rumænien og Jugoslavien måtte tage til takke med at spille i placeringsrunden om placeringerne 9-14.
De tre tabere fra udskilningsrunden spillede sammen med Østrig, Japan og Frankrig om placeringerne 9-14.
|
|
|
|
De seks bedste hold kvalificerede sig til A-VM 1969, mens de to sidste hold måtte spille B-VM 1969.
Der blev uddelt EM-medaljer til de tre bedste europæiske hold ved OL.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Koordinater: 45°09′57″N 5°43′56″Ø / 45.165833°N 5.732222°Ø