Westerlauwersfrisisk
I dagens verden er Westerlauwersfrisisk blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. Gennem historien har Westerlauwersfrisisk spillet en afgørende rolle i adskillige aspekter af samfundet, kulturen og hverdagen. Fra dens indvirkning på økonomien til dens indflydelse på politik og teknologi, forbliver Westerlauwersfrisisk et emne for konstant debat og refleksion. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af Westerlauwersfrisisk i forskellige sammenhænge, såvel som nuværende og fremtidige tendenser relateret til dette emne.
Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95 % forstår sproget. Godt 350.000 har frisisk som modersmål.
Ud over westerlauwersfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Vidåen samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.
Frisisk er et valgfag i Frisland, og man kan vælge at gå til eksamen i sproget ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.
I Frisland bliver der undervist i standardfrisisk, som er baseret på de to vestfrisiske dialekter kleifrisisk og woudfrisisk.
Klassifikation
Inddeling
Westerlauwersfrisisk inddeles i:
- Kleifrisisk (i Kleistreek, som er en speciel del af Friesland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
- Woudfrisisk (i de frisiske skove, et område af Friesland: Friese Wouden)
- Zuidwesthoeks (i Zuidwesthoek)
- Hindeloopers (i Hindeloopen)
- Aasters og Westers
- Schiermonnikoogs eller Eilanders (på Schiermonnikoog)
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på vestfrisisk.
