Wienervals
I dagens artikel vil vi udforske emnet Wienervals i dybden. Fra dets oprindelse til dets relevans i nutidens samfund, gennem dets indvirkning på forskellige områder, vil vi fordybe os i en udtømmende analyse for at forstå vigtigheden af Wienervals i dag. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området med det formål at tilbyde et komplet og objektivt overblik over dette yderst relevante emne. Igennem artiklen vil vi opdage, hvordan Wienervals har udviklet sig over tid, og hvad dets mulige implikationer er for fremtiden. Gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse gennem Wienervals!
Wienervals er en selskabs- og turneringsdans, der danses parvis i trefjerdedelstakt. I sportsdans hører wienervalsen under standarddansene. Med et tempo på 180 bpm (beats per minute) er dansen meget hurtig.
Dansen opstod omkring 1770, udviklet fra den såkaldte tyske dans, og er dermed den ældste anvendte vals før eksempelvis engelsk vals[kilde mangler], men den blev først virkelig berømt under den franske revolution, idet den fortrængte den aristokratiske menuet som den mest anvendte selskabsdans.
Det er usikkert, hvorvidt dansen er parallelt udviklet med, eller eventuelt udløber af, den østrigske folkedans ländler.
Dansen er opkaldt efter Østrigs hovedstad Wien. Den vandt terræn i forbindelse med Wienerkongressen (1814-1815) samt ved kompositioner af Joseph Lanner, Johann Strauss den ældre og især Johann Strauss den yngre (1825-1899). Sidstnævnte førte den frem til et højdepunkt, idet han gav musikken en uimodståelig rytme (kendetegnet ved en særlig betoning af den anden og den tredje fjerdedel i trefjerdedels-takten). Det skete med kompositioner som An der schönen blauen Donau, Geschichten aus dem Wienerwald, Rosen aus der Süden, Kaiserwalzer og Frühlingsstimmen. Wienervalsen fik ”schwung” og var fejende og flot. Den var en vigtig bestanddel af wienermusikken, der opstod med disse komponister.