Zemstvo
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Zemstvo og alle de implikationer, det medfører. Zemstvo er et emne af stor relevans i dag og har skabt stor debat på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og meninger fra eksperter om emnet, samt konkrete eksempler, der vil hjælpe os til bedre at forstå vigtigheden af Zemstvo i dagens samfund. Vi vil også se på den indvirkning Zemstvo har haft gennem historien, og hvordan den har udviklet sig over tid. Ved slutningen af denne artikel håber vi, at læserne vil have et bredere og mere komplet syn på Zemstvo og dets relevans i dagens verden.
Zemstvo (russisk: Зе́мствo) var de lokale herredsråd på landet i Det Russiske Kejserrige mellem 1864 og 17. oktober 1917. De blev oprettet som en del af de store reformer der blev indført af Alexander 2. af Rusland.
I 1864 var der blevet udstedt en lov om lokal forvaltning. I hvert distrikt skulle der vælges et råd, en zemstvo, på grundlag af tre adskilte valglister.
- En for adelen,
- En for bybefolkningen
- En for bønderne.
Formand for en Zemstov skulle være adelens valgte tillidsmand. Dette råd skulle udskrive sogne- og amtsskatter til finansiering af de lokale aktiviteter, som vejbyggeri, hospitals- og sundhedsvæsen, skoler og lignende.
Hver Zemstvo var forsynet med en lille gruppe embedsmænd. Reformen indeholdte kernen til en løsning af en række fundamentale problemer i det russiske samfund, men det blev en skuffelse.
- For det første gik det hele meget langsomt med at få de nye organer oprettet, og til gengæld blev de eksisterende forvaltningsråd hæmmet i deres aktivitet den centrale statsadministration.
- For det andet blev bønderne kun valgt indirekte i de nye organer gennem landsbykommunerne, som således også i denne henseende begrænsede bøndernes personlige frihed og hindrede deres udvikling til bevidste samfundsborgere.
 | Spire Denne artikel om Ruslands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | .png){kind=small} |