Friedrich Maximilian von Klinger
Det er økende interesse for Friedrich Maximilian von Klinger, enten på grunn av dets innvirkning på samfunnet eller på grunn av dets relevans i det vitenskapelige feltet. I flere tiår har Friedrich Maximilian von Klinger fanget oppmerksomheten til akademikere, fagfolk og allmennheten på grunn av dens betydning i ulike aspekter av dagliglivet. I denne artikkelen vil vi utforske forskjellige fasetter av Friedrich Maximilian von Klinger, fra dens opprinnelse og utvikling til dens innflytelse i dag. Vi skal analysere hvordan Friedrich Maximilian von Klinger har formet verden vi lever i og hvilke perspektiver som åpner seg rundt dette temaet. I tillegg vil vi undersøke de etiske og moralske implikasjonene som Friedrich Maximilian von Klinger kan gi, uten å neglisjere fremskrittene som er oppnådd på dette feltet.
| Friedrich Maximilian von Klinger | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Født | 17. feb. 1752 Frankfurt | ||
| Død | 13. feb. 1831 (78 år) Tartu (Guvernementet Livland, Det russiske keiserdømmet) | ||
| Beskjeftigelse | Skribent, dramatiker, lyriker, romanforfatter, militært personell | ||
| Nasjonalitet | Fristaden Frankfurt | ||
| Gravlagt | Smolenskaya lutherske kirkegård | ||
| Utmerkelser | 4. klasse av Sankt Georgsordenen 2. klasse av Sankt Vladimirs orden (1809) | ||
Friedrich Maximilian von Klinger (født 17. februar 1752 i Frankfurt am Main, død 1831 i Tartu) var en tysk dikter, forfatter og general i den russiske hær. Han hører til de mest betydningsfulle dramatikere i Sturm und Drang-perioden, som fikk navn etter hans skuespill Sturm und Drang. Skuespillet ble urfremført i 1777 av Seylersche Schauspiel-Gesellschaft, der Klinger var teaterdikter i to år.
Verker
- Otto (ridderdrama), 1775
- Das leidende Weib (sørgespill), 1775
- Zwillinge (sørgespill), 1776
- Die neue Arria (sørgespill), 1776
- Simsone und Grisaldo (skuespill), 1776
- Sturm und Drang (skuespill), 1776
- Szenen aus Pyrrhus Leben und Tod (dramatisk fragment), 1776–1779
- Der verbannte Göttersohn (dramatisk fragment), 1777
- Orpheus (Roman i fem deler), 1778–1780
- Stilpo und seine Kinder (sørgespill), 1780
- Prinz Seidenwurm (lystspill), 1780
- Der Derwisch (komedie), 1780
- Prinz Formosos Fiedelbogen und der Prinzeßin Sanaclara Geige (roman), 1780
- Plimplamplasko, der hohe Geist, heut Genie (satire, sammen med Lavater og Jakob Sarasin), 1780
- Die falschen Spieler (luystspill), 1782
- Der Schwur (i annen versjon Der Schwur gegen die Ehe) (lystspill), fra 1782/83, trykket i Theater 1786–1787
- Elfride (tragedie), 1783
- Die Geschichte vom Goldenen Hahn (roman), 1785
- Konradin (sørgespill), fra 1784, trykket i Theater 1786-1787
- Der Günstling (skuespill), fra 1785, trykket i Theater 1786-1787
- Medea oder Das Schicksal (senere kalt Medea in Korinth) (sørgespill), fra 1786, trykket i Theater 1786-1787
- Aristodemos (sørgespill), fra 1787, trykket i Neues Theater 1790
- Roderico (sørgespill), fra 1788, trykket i Neues Theater 1790
- Damokles (sørgespill), fra 1788, trykket i Neues Theater 1790
- Die zwo Freundinnen (lytstspill), fra 1788, trykket i Neues Theater 1790
- Oriantes (tragedie), 1790
- Bambino's sentimentalisch-politische, comisch-tragische Geschichte (overarbeidelse av Orpheus), 1791
- Medea auf dem Kaukasus (sørgespill), 1791
- Fausts Leben, Thaten und Höllenfahrt (roman), 1791
- Geschichte Giafars des Barmeciden (roman), 1792-1794
- Geschichte Raphaels de Aquillas (roman), 1793
- Reisen vor der Sündfluth (roman), 1795
- Der Faust der Morgenländer, oder Wanderungen Ben Hafis (roman), 1797
- Geschichte eines Teutschen der neuesten Zeit (roman), 1798
- Sahir, Eva's Erstgeborener im Paradiese (Üoverarbeidelse av Goldnen Hahn), 1798
- Der Weltmann und der Dichter (roman), 1798
- Das zu frühe Erwachen des Genius der Menschheit (romanfragment), 1803
- Betrachtungen und Gedanken über verschiedene Gegenstände der Welt und der Literatur, 1803-1805
Mellom 1809 og 1816 utkom hans samlede verker i Königsberg (utgitt av Nicolovius), og i 1810 i Wien «Sämmtliche philosophischen Romane», begge i tolv bind.
Referanser
- ^ Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015
- ^ a b 1911 Encyclopædia Britannica/Klinger, Friedrich Maximilian von
- ^ a b c Q25386366
- ^ a b Klinger, Friedrich Maximilian
- ^ a b Q25866140
- ^ Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), avsnitt, vers eller paragraf Клингер Фридрих Максимилиан, besøkt 28. september 2015
- ^ a b 1911 Encyclopædia Britannica/Klinger, Friedrich Maximilian von, «... died at Dorpat on the 25th of February 1831.»
Litteratur
- (de) Adalbert Elschenbroich: «Klinger, Friedrich Maximilian.» I Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 12, Duncker & Humblot, Berlin 1980, ISBN 3-428-00193-1, s. 83–89 (digitalisering).
- Michael Müller: Philosophie und Anthropologie der Spätaufklärung. Der Romanzyklus Friedrich Maximilian Klingers. Wiss.-Verl. Rothe, Passau 1992 (= Passauer Schriften zu Sprache und Literatur; 4), ISBN 3-927575-06-2.
- Fritz Osterwalder: Die Überwindung des Sturm und Drang im Werk Friedrich Maximilian Klingers. Die Entwicklung der republikanischen Dichtung in der Zeit der Französischen Revolution. Schmidt, Berlin 1979 (= Philologische Studien und Quellen; 96) ISBN 3-503-01288-5.
- (de) Erich Schmidt: «Klinger, Friedrich Maximilian von». I Allgemeine Deutsche Biographie (ADB). Bind 16, Duncker & Humblot, Leipzig 1882, s. 190–192.
- Harro Segeberg: Friedrich Maximilian Klingers Romandichtung. Untersuchungen zum Roman der Spätaufklärung. Winter, Heidelberg 1974. (= Probleme der Dichtung; 14) ISBN 3-533-02315-X.
Eksterne lenker
- 16. Band, S. 190[død lenke], Allgemeine Deutsche Biographie, 55 Bände, 1875-1912