I dag er Ærø Avis et emne, der har fået relevans på forskellige områder. Hvad enten det er i politik, uddannelse, teknologi eller i folks dagligdag, har Ærø Avis formået at fange opmærksomhed og skabe debat. Dens virkning har været til stede på forskellige tidspunkter, fra dens fremkomst til nutiden, og har spillet en grundlæggende rolle i samfundet. I denne artikel vil vi se på virkningen af Ærø Avis, og hvordan den har formet vores verden i dag, samt dens potentiale til at påvirke fremtiden.
Ærø Avis | |
---|---|
Oprindelsesland | Danmark |
Grundlagt | 10. august 1859 |
Nedlagt | 28. september 1963 |
Sprog | Dansk |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Ærø Avis, grundlagt 1859, var et dansk dagblad, der blev udgivet frem til 1963. Avisen blev overflyttet fra Ærøskøbing og i redaktionen var typograf Henrik Andersen fra 1859 til 1886. Derefter overtog Andersens svigersøn, tobaksfabrikant C.F. Petersen frem til 1891. De næste par år, var Hugo Høgsted redaktør, hvorefter Hans Peter Tollesen overtog stillingen fra 1892 til 1894. Derefter var journalist August L. Findling redaktør fra 1895 frem til 1912
Andersen have store problemer med at holde avisen over vande, men med støtte fra borgerne lykkedes det at avisen at undgå ophør. I 1880'erne kom der lokal konkurrence fra et egentligt venstreblad, som gjorde, at Ærø Avis gennemgik en krise og flyttede derefter avisen til Marstal, som var mere driftigt. Under Finding oplevede avisen fremgang efter at være flyttet, men blev alligevel aflægger i 1912. Avisens trykkeriordning med Svendborg fra 1912 var utilfredsstillende i længen og avisen var under 1. Verdenskrig presset af venstreblandende. Avisen bevarede dog nogenlunde sin oprindelige styrke og kunne fra 1925 igen udgå som selvstændigt lokalt blad.
Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |