I Kalundborg Folkeblad's verden er der en bred vifte af meninger og perspektiver, som kan angribes fra forskellige vinkler. Fra dens indvirkning på samfundet til dens relevans i historien har Kalundborg Folkeblad været genstand for undersøgelse og kontroverser gennem tiden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Kalundborg Folkeblad, analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge og dens rolle i hverdagen. Derudover vil vi undersøge, hvordan Kalundborg Folkeblad har udviklet sig over tid, og hvad fremtiden bringer for det i en stadigt mere foranderlig verden. Gennem denne udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over et emne, der forbliver relevant og spændende for et bredt spektrum af mennesker.
Kalundborg Folkeblad var et mindre lokalt dagblad, der inden sin nedlæggelse udkom seks dage om ugen i cirka 7.500 eksemplarer. Mandag til fredag udkom avisen om eftermiddagen, om lørdagen som morgenavis. Avisen dækkede fra Svinninge i øst til Samsø i vest og fra Sejerø i nord til og med Høng, Gørlev og Dianalund i syd, og dækkede således primært Kalundborg Kommune.
Med over 20.000 daglige læsere[kilde mangler] var det cirka halvdelen af den voksne befolkning i området, der læser avisen. Dermed var Kalundborg Folkeblad et af de bedst dækkende lokale dagblade i Danmark.[kilde mangler]
Avisen blev udgivet af A/S Medieselskabet Nordvestsjælland.
Kalundborg Folkeblad udkom første gang i 1907. Avisens hovedsæde er bladhuset på hjørnet af Skibbrogade og Bredgade i Kalundborg. Huset blev bygget i 1903; den gang hjørnet af Skibbrogade og Pavestræde.
I slutningen af 2011 besluttede udgiveren A/S Medieselskabet Nordvestsjælland at standse udgivelse af Kalundborg Folkeblad, og i stedet at slå avisen sammen med Venstrebladet, der ligeledes blev udgivet af A/S Medieselskabet Nordvestsjælland. Den sammenlagte avis fik navnet Nordvestnyt. Kalundborg Folkieblad udkom sidste gang den 2. september 2011.