Anholdelse
I den følgende artikel vil vi dykke ned i Anholdelse, udforske dens oprindelse, dens indvirkning på samfundet og dens relevans i dag. Vi vil analysere, hvordan Anholdelse har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af hverdagen. Derudover vil vi undersøge ekspertudtalelser og populære opfattelser af Anholdelse, med det formål at give et omfattende overblik over dette emne. Gennem detaljeret analyse håber vi at kaste lys over Anholdelse og give læserne en dybere forståelse af dens betydning i dagens verden.
En anholdelse er en pågribelse en person som er under mistanke for lovbrud som regel foretaget af en politimyndighed, og fratage ham eller hende friheden ud fra et lovmæssigt grundlag. Anholdelse er en form for frihedsberøvelse.
Reglerne for politiets anholdelser og civil anholdelse er stort set ens. Det følger af Retsplejeloven:
- § 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.
Reglerne for civile anholdelser fremgår af stk. 2:
- Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.
For anholdelser gælder et proportionalitetsprincip:
- Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Se også
| Politi og myndigheder |  | |
|---|---|---|
| Politirang | ||
| Efterforskning | ||
| Magtbeføjelser | ||
| Historisk | ||
| Andet | ||
Se også Kategori Politi i Danmark | ||
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |