Skærpet strafzone

I denne artikel ønsker vi at dykke dybere ned i emnet Skærpet strafzone, som har vakt stor interesse i flere sektorer af samfundet. Skærpet strafzone har fået relevans i de senere år på grund af dets betydelige indflydelse på forskellige områder, fra sundhed til teknologi. Langs disse linjer vil vi analysere de mest relevante aspekter relateret til Skærpet strafzone, udforske dens betydning, dens udvikling over tid og de fremtidige perspektiver, der er forudset omkring dette emne. Fra sin oprindelse til sin nuværende relevans har Skærpet strafzone vist sig at være et vendepunkt, der markerer et før og efter på adskillige områder, hvilket motiverer debatter, forskning og væsentlige ændringer.

En skærpet strafzone er et geografisk afgrænset område, hvor der i en periode er en forhøjelse af straffen for visse forbrydelser.

I Danmark blev skærpet strafzone diskuteret i 2018. I udgivelsen Ét Danmark uden parallelsamfund fra marts 2018 foreslog Regeringen Lars Løkke Rasmussen III det som et tiltag for bekæmpelse af kriminalitet og parallelsamfund. Skærpet strafzone blev efterfølgende introduceret i den danske straffelovs paragraf 81 c. Denne paragraf henviser til Politilovens (Bekendtgørelse af lov om politiets virksomhed) paragraf 6, hvor det hedder sig:

Udpegning af en skærpet straf-zone efter stk. 1 kan ske, hvis et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet straf-zone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

Straffeloven kan op til fordoble straffen for visse forbrydelser begået i en skærpet strafzone.

Skærpet strafzone er ikke det samme som visitationszone, omend der i konkrete tilfælde kan være delvist overlap i både tid og sted.

Fyns Politi indførte som den første politikreds i Danmark en skærpet strafzone i februar 2019, hvor dele af Vollsmose kom under skærpet strafzone efter to skudepisoder i området. Strafzonen var gældende fra fredag den 1. februar til onsdag den 6. Den 25. juni 2020 blev der igen oprettet en skærpet strafzone i Vollsmose. Det var efter en skudepisode hvor to blev ramt og en mand døde. Efter en skudepisode i november 2020 var der atter skærpet strafzone i Vollsmose.

Efter uroligheder ved en fodboldkampBrøndby Stadion i juli 2022 indførte Københavns Vestegns Politi en skærpet strafzone omkring stadionet i tiden omkring en fodboldkamp mellem Brøndby IF og FC Basel i august 2022. Det var første gang det skete i forbindelse med en fodboldkamp.


Københavns Politi har "for at forebygge uroligheder" indført skærpet strafzone i Parken, og det omkringliggende kvarter, ved fodboldkampen mellem FC København og Borussia Dortmund 2. November 2022. Dermed kan straffen stige til det dobbelte for 'visse typer kriminalitet' begået i zonen. I pressemeddelsen annonceres det "at visse former for kriminalitet - fx vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden - begået i zonen, kan straffes med op til dobbelt straf."

Henvisninger

  1. ^ a b Ét Danmark uden parallelsamfund, Økonomi- og Indenrigsministeriet, marts 2018, ISBN 978-87-93635-37-1Wikidata Q113439534
  2. ^ L 22 Forslag til lov om ændring af straffeloven, pasloven og lov om politiets virksomhed.
  3. ^ Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 976 af 17/09/2019
  4. ^ a b Københavns Vestegns Politi (3. august 2022). "Politiet indfører skærpet strafzone omkring Brøndby Stadion". Hentet 4. august 2022.
  5. ^ a b "Forlængelse af visitationszone og skærpet strafzone". Rigspolitiet.
  6. ^ Ritzau (1. februar 2019). "Nu er loven i brug: Første politikreds indfører skærpet strafzone". Politiken.
  7. ^ Fyns Politi. "Forlængelse af visitationszone og skærpet strafzone".
  8. ^ https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/politiet-indfoerer-skaerpet-strafzone-omkring-parken/2022/10/31