Gelato
I dagens verden har Gelato opnået en ubestridt fremtræden. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Gelato blevet et emne af almen interesse, der påvirker mennesker i alle aldre, kulturer og samfundslag. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien er Gelato et problem, der ikke går ubemærket hen i det daglige. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Gelato, analysere dens betydning, dens implikationer og dens udvikling over tid. Tag med os på denne tur gennem den fascinerende verden af Gelato!
Gelato (dʒeˈlaːto; flertal: gelati) er det italienske ord for flødeis, der er fremstillet af sukker og mælk med omkring 3,25% mælkefedt, og det har derfor generelt en lavere fedtprocent end andre typer frosne desserter. Gelato indeholder normalt 70% mindre luft og andre smagsstoffer en andre typer frosne desserter, hvilket giver det en densitet og smag, der adskiller sig fra andet is.
Ordet stammer det latinske 'gelātus, der betyder frossen.
Traditionelle smagsvarianter består af vanilje, chokolade, hasselnød, pistacie, fløde og stracciatella (fior di latte gelato med chokoladestykker). Fior di latte ("mælkemel") er den rene isbase uden smag eller æg. Mere moderne smagsvarianter tæller frugtsmag som hindbær, jordbær, æble, citron og ananas.
Se også
Referencer
- ^ M.T. Wroblewski (6. december 2018). "Nutrition Facts on Gelato Compared to Ice Cream". San Francisco Gate. Hentet 20. august 2014.
- ^ Ferrari, Luciano (2005). Gelato and Gourmet Frozen Desserts – A professional learning guide. Lulu.com. s. 21. ISBN 978-1-4092-8850-3.
- ^ Sylvia Poggioli (17. juni 2013). "Italian University Spreads The 'Gelato Gospel'". NPR. Hentet 7. juli 2016.
- ^ a b "WhyGelato? | Because the Tradition of Simple Indulgence Never Gets Old". WhyGelato.com. Hentet 16. april 2018.
Eksterne kilder/henvisninger
- Om Gelato på wisegeek.com
