I denne artikel vil vi udforske Hornbækbanen fra forskellige perspektiver, analysere dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans i historien. Med et kritisk og objektivt blik vil vi behandle de vigtigste aspekter relateret til Hornbækbanen, og dykke ned i dets oprindelse, udvikling og udvikling over tid. Gennem en grundig analyse vil vi optrevle de forskellige begreber og teorier, der kredser om Hornbækbanen, med det formål at give en samlet forståelse af dets betydning i nutidig kontekst. Derudover vil vi undersøge de implikationer og effekter, som Hornbækbanen har haft på forskellige områder, og dermed tillade en bred og detaljeret vision af dens betydning i dag.
Hornbækbanen | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Type | Jernbane | ||
System | Danske jernbaner | ||
Endestationer |
Helsingør Gilleleje | ||
Antal stationer | 19 | ||
Drift | |||
Åbnet | 22. maj 1906 | ||
Ejer(e) | Hovedstadens Lokalbaner | ||
Operatør(er) | Lokaltog | ||
Karakter | Kortrejsende | ||
Rullende materiel | Lint 41 | ||
Teknisk | |||
Strækningslængde | 25 km | ||
Antal spor | Enkelt | ||
Sporvidde | 1.435 mm | ||
Elektrificering | Nej | ||
Strækningshastighed |
75 km/t Sikkerhedssystem ATP | ||
|
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Helsingør-Hornbæk (HHB) 22. maj 1906
Hornbæk-Gilleleje 11. juli 1916
Arkitekten bag stationerne og trinbrætterne på den første etape af banen fra Grønnehave til Hornbæk var banens anlægsingeniør Brandt.
Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |