Imperativ
I dagens verden har Imperativ positioneret sig selv som et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Det er blevet et mødested for mennesker i forskellige aldre, køn, kulturer og perspektiver, der er genstand for debat, refleksion og forskning. Imperativ har fanget både eksperters og borgeres opmærksomhed og har skabt en betydelig indflydelse på flere områder, fra teknologi til politik, kultur og økonomi. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen og virkningen af Imperativ, samt de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne.
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling. Imperativ kan være en form af verbet (udsagnsordet), der også kaldes bydeform. Eksempel: "Spis!" (af at spise). Imperativ kan også være en sætningstype.
I bestemte sprog
På latin findes både præsens imperativ og futurum imperativ i såvel singularis som pluralis, i aktiv og i passiv.
Dansk
På dansk findes imperativ kun i én form (nutids bydemåde), så det er overflødigt at specificere præsens.
På dansk var en passiv teoretisk mulig. Mikkelsens latinbog bruger følgende eksempel som oversættelse fra latin: Bliv slæbt i fængsel, røver – hvor den sammensatte form "bliv slæbt" skal gengive en præsens imperativ passiv singularis (2. person).
I ældre dansk findes imperativ i former som ikke længere bruges i andet end arkaiserende sammenhænge: "gak" for udsagnsordet "gå" er et eksempel.
Imperativen er en finit verbalform; den er sætningsdannende, idet en fuldstændig sætning kan bestå udelukkende af en imperativ, dvs. kun ét ord.
Henvisninger
- ^ Mark Jary; Mikhail Kissine (1. januar 2016), "When terminology matters: The imperative as a comparative concept", Linguistics, 54 (1): 119-148, doi:10.1515/LING-2015-0039, Wikidata Q118516933
- ^ "gå verbum. Den Danske Ordbog". Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |