Nominativ

I dagens verden er Nominativ blevet et emne med stigende interesse og debat. Fra dens oprindelse til dens indvirkning på nutidens samfund har Nominativ fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Da dets relevans fortsætter med at stige, er det afgørende at forstå dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder. For at besvare dette spørgsmål udtømmende, søger denne artikel at udforske de forskellige aspekter af Nominativ, fra dets historiske oprindelse til dets indflydelse i dag. Gennem en detaljeret analyse er det hensigten at belyse dette emne på en objektiv og fuldstændig måde, og give læseren en bred og præcis vision.

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt. flere funktioner det formål at markere en sætnings subjekt. Det er med til at gøre det muligt at skelne mellem, hvem eller hvad der udfører en handling, og det, der bliver påvirket af handlingen. Ordet nominativ gives altså som navn til den grammatisk form som et grundled i en sætning ofte vil stå i i kasussprog, i modsætning til oblik kasus (afhængighedsfald). På dansk er det kun for personlige pronominer, at der gøres forskel på nominativ og oblik kasus, men andre sprog har det også på andre nominale ordklasser som substantiver og adjektiver.

Eksempler:

  • Jeg ramte bolden.
  • Bolden ramte mig.

Ordet "jeg" er nominativ, mens "mig" er akkusativ. Der er dog en del stilistisk og anden variation i brugen af kasus på dansk, og det betyder at der ikke er et 1:1-forhold mellem nominativ og status som subjekt. Det er nemlig almindeligt, at bruge oblik form af subjekter der er sidestillede (fx "mig og Karoline går i biografen nu") og subjekter med modificerende led (fx "ham der vil i biografen med dig" og "dem der har lyst, tager i biografen"). Dermed markerer nominativ nærmere specifikt et usammensat, altså syntaktisk selvstændigt, eller ikke-komplekst subjekt.

Personlige pronominer bøjet i nominativ.

  • 1. person, ental — jeg
  • 2. person, ental — du, De
  • 3. person, ental — han, hun, den, det
  • 1. person, flertal — vi
  • 2. person, flertal — I, De
  • 3. person, flertal — de

Personlige pronominer bøjet i akkusativ eller dativ.

  • 1. person ental – mig
  • 2. person ental – dig
  • 3. person ental – ham, hende, den, det
  • 1. person flertal – os
  • 2. person flertal – jer
  • 3. person flertal – dem

Nominativ med infinitiv: se under akkusativ med infinitiv.

Kilder

  1. ^ Petersen, Jan Heegård; Schack, Jørgen; Jensen, Eva Skafte (2. juli 2019). "Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance". Lingoblog.dk. Hentet 17. april 2022.
  2. ^ Christensen, Lisa Holm; Christensen, Robert Zola (2014). Dansk grammatik. Odense: Syddansk Universitetsforlag. s. 90. ISBN 978-87-7674-777-0.
  3. ^ Hansen, Erik; Heltoft, Lars (2011). Grammatik over det Danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. s. 437-442. ISBN 9788775330447.


SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.