I International Maritime Organization-verdenen er der et væld af informationer og meninger, som kan være overvældende for dem, der søger at forstå dette emne bedre. Fra forskellige perspektiver og tilgange har International Maritime Organization været genstand for debat og diskussion gennem historien, og dets relevans i dagens samfund er fortsat et emne af stor interesse. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af International Maritime Organization med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision af dette meget relevante emne. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag vil vi begive os ud på en opdagelsesrejse for bedre at forstå International Maritime Organization og dens forhold til verden omkring os.
International Maritime Organization | |
---|---|
Grundlæggelse | 1982 |
Beliggenhed | London |
Officielt sprog | spansk, fransk, engelsk |
Eksterne henvisninger | |
Hjemmeside | International Maritime Organizations hjemmeside |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
International Maritime Organization eller IMO er en organisation under FN som varetager internationale forhold som har med søfart at gøre. Det oprindelige formål var sikkerhed til søs, men siden er også f.eks. miljøbeskyttelse kommet ind i billedet.
Før IMO havde hvert land i princippet sine egne regler, bortset fra at en del lande allerede på det tidspunkt havde indgået og tiltrådt separate aftaler om f.eks. forurening og søvejsregler.
Det blev dog efterhånden klart, at man manglede en målrettet organisation til at varetage dette felt, og ved en konference i Geneve i 1948 enedes man om en konvention der skulle etablere IMO, primært til regulering af søsikkerhed og forureningsbekæmpelse. Konventionen trådte i kraft 10 år senere i 1958, hvor også IMO blev etableret. (Det oprindelige navn var "the Inter-Governmental Maritime Consultative Organization", eller IMCO, men det blev i 1982 ændret til IMO). Det fik – og har stadig – hovedkontor i London.
Formålet med IMO er givet i første artikel i konventionen:
- som kan oversættes til:
IMO har gennem årene fået sin position styrket så reguleringer og lovgivning kan ske mere effektivt.
IMO har et antal komiteer og underkomiteer som tager sig af hver sit område:
Hertil kommer et antal underkomiteer som sorterer under MSC og MEPC:
IMOs arbejder ved at komme frem til konventioner, anbefalinger og regelsæt som medlemslandene kan tilslutte sig. Det konkrete arbejde foregår normalt ved at den relevante komite fremkommer med et forslag som behandles ved en efterfølgende international konference.
En af de vigtigste konventioner har været International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS) som i 1960 var IMOs første. Denne konvention handler meget bredt om sikkerhed til søs: Tekniske installationer, brandbekæmpelse, redningsveste og -flåder, håndtering af farligt gods, kommunikationsudstyr, osv.
Selve SOLAS konventionens historie er ældre end IMO, idet den første version er fra 1917 og blev til i efterspillet efter Titanics forlis. Den blev siden opdateret i 1929 og 1948; men 1960-konferencen var altså den første i IMO regi. SOLAS konventionen er efterfølgende blevet opdateret ved en ny samlet konference i 1974 og har desuden fået en række tilretninger gennem tiden som for eksempel:
COLREG er en betegnelse for Convention on the International Regulations for Preventing Collisions at Sea, forkortet Collision Regualtions, og er et regelsæt som blev vedtaget på en konference i 1972. COLREG reglerne udgør det man almindeligvis forstår som de internationale søvejsregler, og det betyder i denne sammenhæng regler for hvordan man undgår kollisioner til søs: Vigepligter, overhalinger, lydsignaler, skibslys og dagsignaler m.v. Reglerne vedtaget som dansk lov i Bekendtgørelse om Søvejsregler.
SOLAS konventionen fra 1960 dækkede også dette emne, men visse dele af det daværende regelsæt daterede sig ordret tilbage til de første konventioner på området fra 1889. Men i 1972 blev reguleringerne altså opdateret ved en separat konference og denne gang blev både indhold og formuleringer gennemgribende moderniseret på baggrund af et grundigt forarbejde. Indholdsmæssigt introducerede man f.eks. trafiksepareringssystemer og man tilpassede i det hele taget reglerne til at passe bedre til tættere trafik og større skibe.
Ligesom SOLAS har COLREG fået nogle mindre tilføjelser og justeringer siden 1972.
Internationale Hydrografiske Organisation for internationale søkort, havgrænser m.m.
Koordinater: 51°29′35.5″N 0°07′15.6″V / 51.493194°N 0.121000°V