Missil
I den moderne verden indtager Missil en grundlæggende rolle i vores samfund! Hvad enten det er gennem sin indflydelse på kultur, kunst, politik eller teknologi, har Missil sat et uudsletteligt præg på menneskets historie. Fra oldtiden til den digitale tidsalder har Missil været genstand for undersøgelse, beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi undersøge virkningen af Missil på forskellige aspekter af hverdagen, analysere dens indflydelse i fortiden, dens relevans i nutiden og dens mulige konsekvenser i fremtiden. Vi vil begynde med at undersøge den historiske betydning af Missil og derefter dykke ned i dens betydning i dag og fremskrive dens mulige udvikling i de kommende år. Gør dig klar til at opdage et uendeligt univers af muligheder omkring Missil!
 |
Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem. Dog er torpedoer ikke missiler, da de er undervandsvåben. Overordnet set styres missiler på tre måder:
- Autostyring: (følger målets varmeudstråling eller radiosignaler, aktiv radar). Luftværns- og antiradarmissiler.
- Kommandostyring: (radio- eller trådstyret, laser- eller radarbelysning). Panser- og luftværnsmissiler, taktiske flymissiler.
- Programstyring: (forudprogrammering; radarreproduktion af flyveruten, astronavigation, hyperbelnet- eller inertistyring). ICBM, sømåls- og krydsermissiler.
I flere tilfælde styres missilet af en kombination af ovennævnte. Man inddeler missiler efter affyringsplatforme og mål:
Luft til luft-missiler
 |
Luft til luft-missiler anvendes primært af jagerfly, men kamphelikoptere kan også udstyres med disse. Amerikanske luft til luft-missiler klassificeres AIM- (Air-launched Interception Missile). Svenske missiler af alle typer hedder RBS (RoBotSystem), både svenskdesignede og licensbyggede. Sovjetiske luft til luft-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med A, f.eks. Atoll og Pentagons kode for samme missil var AA-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet K-13).
- AIM-9 Sidewinder, infrarødt.
- AIM-54 Phoenix, langtrækkende til US Navys F-14 Tomcats.
- AIM-120 AMRAAM, nyeste til Flyvevåbnets F-16 jagere.
- Matra R.530, fransk radarstyret.
- Matra R.550 Magic, fransk infrarødt.
- Rafael Shafrir, israelsk infrarødt.
Luft til jord-missiler
 |
Luft til jord-missiler kan være små og taktiske såsom AGM-65 Maverick mod broer og kampvogne. De kan også være store og strategiske, såsom AGM-28 Hound Dog, på størrelse med jagerfly. Luft til jord-missiler anvendes også til nedkæmpning af luftforsvarets radarer. Franske luft til jord-missiler benævnes f.eks. AM.39 Exocet (Air-Mer – mod skibe) og AS.12 (Air-Sol) til helikopteraffyrede panserværnsmissiler. Sovjetiske luft til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med K, f.eks. Kennel og Pentagons kode for samme missil var AS-1 (Sovjetunionen benævnte selv missilet KS-1 Kometa – komet).
- Hs 293, nazitysk taktisk missil.
- Fritz X, nazitysk sømålsmissil.
- Yokosuka Ohka, bemandet sømålsmissil – 1945.
- AGM-12 Bullpup, tidligere anvendt af Flyvevåbnet.
- AGM-45 Shrike, anti-radarmissil med begrænset succes i Vietnamkrigen.
- AGM-88 HARM (High-speed AntiRadiation Missile).
- ALARM, britisk anti-radarmissil.
- AS.37 MARTEL (Missile Anti-Radar and TELevision), fransk-britisk antiradarmissil.
- AGM-84 Harpoon sømålsmissil.
- Sea Skua, brugt af Royal Navys Lynxhelikoptere i Falklandskrigen.
- Sea Eagle, britisk sømålsmissil.
- RBS 15, svensk sømålsmissil.
Jord til luft-missiler
 |
Luftværnsmissiler benævnes også SAM (Surface to Air Missiles) og bruges mod fly (herunder helikoptere) og missiler. Amerikanske luftværnsmissiler klassificeres efter deres affyringsplatform;
- CIM-10 Bomarc affyres fra forseglet container.
- FIM-43 Redeye affyres fra skulderen.
- MIM-104 Patriot affyres fra mobile ramper.
- RIM-7 Sea Sparrow affyres fra skibe.
- LIM-49 Nike Zeus affyres fra nedgravede raketsiloer.
Sovjetiske luftværnsmissiler fik NATO-kodenavne begyndende med G, f.eks. Guideline. Pentagons kode for samme missil var SA-2 og den maritime udgave hed SA-N-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet S-75 Dvina).
- Rheinmetall Rheintochter Ferngelenkte Flakrakete, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
- Hs 117 Schmetterling, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
- Blowpipe, skulderaffyret fra Falklandskrigen.
- Rapier, brugt af Royal Artillery i Falklandskrigen.
- Sea Dart, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
- Sea Wolf, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
- (MIM-115) fransk-vesttysk Roland, nedskød et Sea Harrierfly i Falklandskrigen.
- MIM-3 Nike-Ajax tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod bombefly i op til 20 km højde.
- MIM-14 Nike-Hercules tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod ballistiske missiler i op til 45 km højde.
- MIM-23 HAWK tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod lavtgående fly i højst 25–35 km afstand.
- FIM-92 Stinger
- RBS 70 laserstyret, svensk mandbåret
- RIM-162 Evolved Sea Sparrow (ESSM) brugt af Søværnet.
- Buk M1 et sovjetisk/russisk luftværnsmissilsystem
Jord til jord-missiler
 |
Jord til jord-missiler kan være fra små, mand-bårne panserværnsmissiler til store, nedgravede interkontinentale dommedagsmissiler. Køretøjer, skibe, ubåde og evt. helikoptere kan også være platforme for jord til jord-missiler. Alle overflademål af en vis størrelse, herunder fly på jorden og uddykkede ubåde, kan være mål for jord til jord-missiler.
Amerikanske jord til jord-missiler klassificeres efter deres affyringsplatform:
- BGM-71 TOW ATGW affyres fra forskellige platforme.
- FGM-148 Javelin ATGW affyres fra skulderen.
- HGM-16 Atlas ICBM affyres udenfor deres raketsiloer.
- MGM-31 Pershing MRBM affyres fra mobile ramper.
- PGM-11 Redstone SRBM affyres fra stationære ramper.
- RGM-84 Harpoon affyres fra skibe.
- LGM-30 Minuteman ICBM affyres fra nedgravede raketsiloer.
- UGM-73 Poseidon SLBM affyres fra neddykkede ubåde.
Franske jord til jord-missiler benævnes:
- SS.11 (Sol-Sol) trådstyret panserværnsmissil.
- MM.38 Exocet (Mer-Mer) skib til skib.
- SM.39 Exocet (Sous-Mer) ubåd til skib.
Sovjetiske jord til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med S, f.eks. Satan (R-36 Dnepr) og Pentagons kode for samme missil var SS-18. Sømålsmissiler, som f.eks. Styx (P-15 Termit) fik Pentagonkoden SS-N-2. Deciderede panserværnsmissiler som Sagger (Maljutka – lille bitte) fik Pentagonkoden AT-3 (Anti-Tank).
- V1-missil nazitysk krydsermissil, videreudviklet af USA til MGM-1 Matador.
- V2-raket nazitysk SRBM, kopieret af sejrherrerne som Bumper og R-1.
- SS-1 Scud missil (R-11 Elbrus) SRBM.
- Cobra, schweizisk/vesttysk panserværnsmissil.
- MILAN (Missile d´Infanterie Léger ANtichar), fransk/vesttysk panserværnsmissil.
- RBS 56 BILL (Bofors Infantry Light and Lethal anti-tank missile).
- BGM-109 Tomahawk krydsermissil
- (AGM-119) Penguin, norsk sømålsmissil, også brugt af US Navys helikoptere.
- Gabriel, israelsk sømålsmissil fra Oktoberkrigen, 1973.
- UGM-84 Harpoon ubåd til skib.
Diverse
Forskellige våben der er klassificeret som værende i missilgruppen i USA.
- MGR-1 Honest John artilleriraket med en rækkevidde på 24 km med 20 kt sprænghoved.
- AIR-2 Genie 1,25 kiloton sprænghoved detoneres tæt på bombeflyformationer.
- RUR-5 ASROC (Anti-Submarine ROCket) 10 kt sprænghoved eller målsøgende torpedo mod ubåde.
- FGR-17 Viper bazooka-lignende panserværnsraket.
- ADM-20 Quail B-52 bombefly havde fire af disse lokkedroner til at forvirre luftforsvaret (fejlklassificeret som missil).
- UUM-44 SUBROC (SUBmarine ROCket) affyres fra et torpedorør, 5 kt sprænghoved mod ubåde.
- AGM-62 Walleye tv-styret fritfaldsbombe (fejlklassificeret som missil).
- ASM-135 ASAT (Anti-SATellite) affyret fra F-15 Eagle-jagerfly mod satellitter i højst 1.000 km højde.
Se også
Kilder
 |
- Bill Gunston: Rockets & Missiles of World War III, 1989, Exeter Books, ISBN 0-671-06004-X
- ^ http://www.globalsecurity.org/military/systems/munitions/desig-missile.htm amerikansk missilnøgle
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |