NIKE
I denne artikel undersøges virkningen af NIKE på forskellige aspekter af nutidens samfund. Den analyserer, hvordan denne indflydelse har formet den måde, vi interagerer, tænker og forholder os til vores miljø. NIKE har været genstand for debat og undersøgelser inden for forskellige vidensområder, fra psykologi til økonomi, herunder politik og teknologi. Gennem historien har NIKE spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling, og dens relevans er fortsat til at tage og føle på i dag. Denne artikel diskuterer omfanget af NIKE i detaljer og undersøger dets implikationer for vores moderne verden.
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
NIKE missilerne hed enten MIM-14 Nike-Hercules (konventionelt sprænghoved), LIM-43 Nike-Zeus (Atomart sprænghoved) eller den lidt ældre og mindre MIM-3 Nike-Ajax (konventionelt sprænghoved).
Batteriernes hovedopgave var at forsvare København mod fjendtlige luftangreb fra stor højde. Missilerne havde desuden en sekundær, og noget mindre kendt, opgave som langtrækkende jord-til-jord missil.
Raketforsvarets var indledningsvist en opgave der blev løst af hærens 10. luftværnsafdeling, hvis batallionsstab var placeret i Avedørelejren. Selve raketforsvaret blev ledet fra Ejbybro Bunkeren i Rødovre. Raketstillingerne var ved Gunderød (Nordsjælland), Kongelunden (Amager), Tune (Roskilde) og Sigerslev (Stevns). I 1962 blev 10. luftværnsafdeling overført til Flyvevåbnet og fik betegnelsen Luftværnsgruppen. Hele systemet blev endeligt udfaset i 1983.
En ældre Nike Hercules raket står i dag udstillet ved Artillerimuseet i Varde. På Stevnsfortet er udstillet både en NIKE Ajax og NIKE Hercules.
NIKE-Hercules havde en rækkevidde på 140 km, og en hastighed på mach 3,65.
Steder
| Copenhagen Defense Area: København blev forsvaret af en ring med fire Nikes installationer.
|
| Site Name | Missile Type | Defense Area | Site Location | Service Dates | Rader Site | Launch Site | Air Station |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ESK 531 | Copenhagen | Gunderød | 1959 - 1981 | 55°54′23″N 12°24′48″Ø / 55.90639°N 12.41333°Ø | 55°54′29″N 12°25′51″Ø / 55.90806°N 12.43083°Ø | ||
| ESK 532 | Copenhagen | Kongenlunden | 1959 – 1981 | 55°33′44″N 12°33′59″Ø / 55.56222°N 12.56639°Ø | 55°34′43″N 12°33′32″Ø / 55.57861°N 12.55889°Ø | 55°34′53″N 12°34′07″Ø / 55.58139°N 12.56861°Ø | |
| ESK 533 | Copenhagen | Sigerslev | 1959 – 1981 | 55°19′33″N 12°26′56″Ø / 55.32583°N 12.44889°Ø | 55°18′48″N 12°24′35″Ø / 55.31333°N 12.40972°Ø | 55°19′33″N 12°26′58″Ø / 55.32583°N 12.44944°Ø | |
| ESK 534 | Copenhagen | Tune | 1959 – 1981 | 55°57′19″N 12°10′10″Ø / 55.95528°N 12.16944°Ø | 55°35′33″N 12°08′37″Ø / 55.59250°N 12.14361°Ø |
Missile site, Rader site and Air stations Missile launch control center Staf/HQ, training and maintenance
Eksterne henvisninger
- Luftværnraketforsvaret i Danmark, 1959-1983 Arkiveret 10. marts 2007 hos Wayback Machine
- NIKE afskydningsområdet Sigerslev, Stevns Dansk/English Arkiveret 8. maj 2009 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |