I dag er Obelisk et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske betydning eller dets relevans i det nuværende miljø, er Obelisk et emne, der aldrig stopper med at fascinere og intrigere dem, der dykker ned i det. I denne artikel vil vi tage et dybere kig på Obelisk, udforske dets forskellige facetter og tilbyde et unikt perspektiv på dette brede og mangfoldige emne. Gennem detaljeret analyse og kritisk granskning håber vi at kaste lys over Obelisk og give vores læsere en mere fuldstændig forståelse af dette emne, der påvirker os så meget.
En obelisk (fra græsk: ὀβελίσκος, obeliskos, stegespyd, der er en diminutivform af ὀβελός, obelos, spyd) er en høj, slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top. Oprindeligt var obelisken skåret ud som en sammenhængende sten, en såkaldt monolit, i poleret granit. De fleste af de store, moderne obelisker er støbt eller dannet af flere sten.
Anses som et symbol på den skabende kraft og er et klart fallisk symbol. Oprindeligt var obelisken guden Ras kultsymbol. Som monolit blev obelisken anset for at være en hellig sten. I Egypten i Det Ny Rige blev obeliskerne sat som par ved templerne. Muligvis afledtes hele mytologien om Jakin og Boaz, de to søjler ved templets indgang, heraf. Obelisker kaldes også for "Solens finger" og har antagelig været brugt og bruges i dag som solur.
Pyramidetoppen kaldes også pyramidion (lille pyramide) og blev af egypterne anset for at være et symbol på såvel urhøjen (som igen var symbolet på verdens skabelse) som solen selv. Antagelig har spidsen da været guldbelagt, så den strålede i solen. Som ophøjede minipyramider har små obelisker været brugt som gravsten. Således ligger mange mennesker behørigt begravet, sikkert ubevidst, under en pyramide.
Det ideelle forhold mellem bredde og højde på en obelisk er 1:10. Størrelsen på de oprindelige obelisker kan variere fra små steler på under en meters højde til kæmpemonolitter på op til 30 meter. Den største af disse vejer ca. 500 tons.
Man har fundet et stenbrud syd for Cairo, hvor man kan se en enorm ufærdig obelisk, som ikke er hugget fri af klippen. Man ved ikke med sikkerhed, hvordan det lykkedes datidens egyptere at skære i granit, når man tager i betragtning, at de kun havde adgang til bløde metaller som kobber og bronze, men der har været bud på, at sand er blevet brugt til at skære monolitten fri med. Det næste problem, der opstår, er at få obelisken rejst til lodret position. Det er lidt af en bedrift at rejse en 500 tons tung obelisk, uden at den knækker eller vælter. Nogle mener, at obeliskerne er rejst ved hjælp af skibe på Nilen. Andre, at man har fyldt sand under, til stenen til sidst har kunnet vippes op i lodret stilling.
Der kendes til mindst 26 oprindeligt egyptiske obelisker, hvoraf nogle stadig findes i Egypten.
7 i Egypten
Mindst 10 i Rom
Mindst 9 i resten af verden