Objekt (grammatik)
I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Objekt (grammatik), fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund. Objekt (grammatik) har været et passioneret og kontroversielt emne gennem årene, der har skabt debat og interesse på forskellige områder. Gennem en omfattende og detaljeret analyse vil vi dykke ned i kompleksiteten af Objekt (grammatik) og undersøge dets forskellige facetter og perspektiver. Fra dens oprindelse til dens nutidige udvikling giver denne artikel et omfattende overblik over Objekt (grammatik) og dets relevans i nutidens verden.
For alternative betydninger, se Objekt. (Se også artikler, som begynder med Objekt)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over". F.eks. kvinden dræbte sin mand.
I kasussprog står objektet almindeligvis i akkusativ, f.eks. tysk die Frau hat ihren Mann getötet, latin mulier maritum interfecit. På dansk bruges tilsvarende den oblikke form af pronominerne (mig, dig, ham, hende, sig, os, jer, dem) når de står som objekt: hun har dræbt ham.
Hvis verbet står i passiv, vil det der er objekt i den aktive sætning, i stedet være subjekt (og eventuelt stå i nominativ).
Indirekte objekt, også kaldet dativobjekt eller hensynsled, er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen sker med henblik på. F.eks. kvinden gav sin mand en hund.
I kasussprog står det indirekte objekt almindeligvis i dativ, f.eks. tysk die Frau hat ihrem Mann einen Hund geschenkt, latin mulier marito canem dedit. På dansk bruges der også her den oblikke form af pronominerne, idet det altid er det første ord der regnes som det indirekte objekt: hun har givet ham den.