Plasmid
Emnet for Plasmid er af stor interesse og relevans i dagens verden. Det er et emne, der dækker flere aspekter og har en væsentlig indflydelse på samfundet, økonomien, politik og kultur. Gennem historien har Plasmid været genstand for debat, analyse og undersøgelse, hvilket viser dens betydning i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Plasmid og undersøge dets indflydelse på forskellige områder af livet. Uanset om det er på et individuelt eller kollektivt niveau, vækker Plasmid interessen hos et bredt publikum og skaber refleksion og debat om dens betydning og konsekvenser i dag.
| Plasmider | |
|---|---|
.svg) 2. plasmider, 1. bakteriel DNA | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Overdomæne | Biota |
| Domæne | Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv) |
| Rige | Plasmider |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation. Under bakteriel konjugation overføres et enkeltstrenget plasmid fra en donorcelle til en modtager, hvorefter hver enkeltstreng bliver resyntetiseret til et dobbeltsrenget plasmid i både donor og modtager. Et plasmid kan være cirkulært og kan for eksempel indeholde gener for antibiotikaresistens. Har en bakteriecelle dette plasmid er bakterien resistent. Bakterien kan kopiere og overføre plasmidet til andre bakterier så også de bliver antibiotikaresistente.
I molekylærbiologi kan mere eller mindre syntetiske plasmider anvendes til f.eks. at sekventere meget store mængder DNA.