Randers-Ryomgård-banen

I den følgende artikel vil vi dykke ned i Randers-Ryomgård-banen, udforske dens oprindelse, dens indvirkning på samfundet og dens relevans i dag. Vi vil analysere, hvordan Randers-Ryomgård-banen har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af hverdagen. Derudover vil vi undersøge ekspertudtalelser og populære opfattelser af Randers-Ryomgård-banen, med det formål at give et omfattende overblik over dette emne. Gennem detaljeret analyse håber vi at kaste lys over Randers-Ryomgård-banen og give læserne en dybere forståelse af dens betydning i dagens verden.

Banens placering
Banens linjeføring

Randers-Ryomgård-banen var en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (18761971).

Den blev anlagt samtidig med strækningen Ryomgård-Grenaa af det danske privatbaneselskab Randers-Grenaa Jernbaneselskab. Efter indvielsen af strækningen Aarhus-Ryomgård 1. december 1877 blev de to jernbaner drevet af det fælles driftsselskab Østjyske Jernbane (ØJJ). Efter få år blev Randers-Ryomgård en sidebane til hovedstrækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa (Grenaabanen), som stadig eksisterer. I 2012 blev den lagt sammen med Odderbanen til Aarhus Nærbane, der efter en ombygning kommer til at indgå i Aarhus Letbane i 2017-2018.


Strækningsdata

  • Åbnet: 26. august 1876
  • Længde: 35,5 km
  • Enkeltsporet
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 22,5 kg/m – udskiftet med 37 kg/m i 1908-12
  • Maks. akseltryk: 16 t
  • Nedlagt: 2. maj 1971 – godstrafik Randers-Pindstrup frem til 1993

Standsningssteder

Bevarede stationsbygninger

Nedlæggelsen

Randers-Ryomgård-banen var oprindeligt ført ind til Randers Station via Strømmensbro, men det blev til sidst et problem, at den kun havde et tilladt akseltryk på 16 tons. Kun et par år før godstrafikken blev indstillet, indviede man 22. januar 1991 en shunt, der sluttede banen til den jyske længdebane syd for Gudenåen, så man undgik Strømmensbro, der i dag kun er for fodgængere og cyklister.

Efter nedlæggelsen af godstrafikken i 1993 blev stationsterrænet i Pindstrup solgt til spånpladefabrikken Novopan, og stationsbygningen blev revet ned. Rougsø Kommune købte resten af banen af DSB og sikrede dermed, at det meste af banens tracé er bevaret. Allingåbro Station blev turistkontor og hjemsted for Djursland for fuld Damp, der bl.a. udlejer skinnecykler. I starten kunne man cykle til Pindstrup på dem, men nu kan man kun cykle den anden vej til Ørneborgvej i Kristrup. DSB Museumstog har også kørt veterantog på strækningen, senest i december 2010.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

I 2006 blev der etableret cykelsti på strækningen Allingåbro-Auning. Den blev indviet i 2007 og asfalteret i 2009. Sporet blev også taget op mellem Auning og Pindstrup og mellem Pindstrup og Ryomgård. Der blev projekteret en sammenhængende banesti Allingåbro-Ryomgård. Den blev indviet 3. november 2013. Det meste af den er asfalteret, men der er grus på 3½ km mellem Auning og Pindstrup. Der er skabt passage gennem Pindstrup Mosebrug, ikke på den oprindelige banedæmning, som var forhøjet for at fungere som støjvold, men dog indenfor det gamle stationsterræn. Kun gennem Auning må stien forlade banetracéet, fordi kommunen har opført Kulturperronen (bibliotek og borgerhus) på tracéet og solgt resten af stationsterrænet – dog er tracé med perronkant bevaret ud for stationsbygningen.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret

32½ km af banens tracé er bevaret, heraf 19 km skinner mellem Strømmen og Allingåbro.

Noter

  1. ^ På sporet af Djurslands jernbaner. Djurslands Jernbanemuseum juni 2005, s.61
  2. ^ Aarhus Letbane åbner den 23. september, Aarhus Letbane, 28. april 2017.
  3. ^ Djursland for fuld Damp
  4. ^ "Projektbeskrivelse: Banestien Allingåbro-Ryomgård" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 22. december 2016. Hentet 22. december 2016.

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også