Republikken Mordovija
Denne artikel vil behandle spørgsmålet om Republikken Mordovija, som repræsenterer et aspekt af stor relevans i dag. Fra sin oprindelse til sin indflydelse på det moderne samfund har Republikken Mordovija spillet en fundamental rolle på flere områder. Gennem historien har Republikken Mordovija været genstand for undersøgelse og analyse, hvilket giver os mulighed for at forstå dens udvikling og dens indvirkning på forskellige sfærer. Ligeledes er dens relevans i dag fortsat tydelig, hvilket genererer debatter og refleksioner omkring dens betydning og implikationer. I denne forstand er det vigtigt at analysere Republikken Mordovija-fænomenet i detaljer, udforske dets forskellige facetter og dets relevans i den aktuelle kontekst.
| Republikken Mordovija Республика Мордовия Мордовия Республикась | |||
| Republik | |||
|
|||
| Nationalsang: ingen | |||
| Land |  Rusland
| ||
|---|---|---|---|
| Føderalt distrikt | Volgas | ||
| Økonomisk region | Volga-Vjatka | ||
| Officielle sprog | Russisk erzja moksja | ||
| Hovedstad | Saransk | ||
| Areal | 26.128 km² (nr. 65) | ||
| Indbyggertal | ↓ 808888 (nr. 61) | ||
| Grundlagt | 1934 | ||
| Lovgivende forsamling | Statsforsamlingen | ||
| - Præsident | fungerende: Vladímir Vólkov | ||
| Tidszone | UTC+3 | ||
.svg) Republikken Mordovijas beliggenhed i Den Russiske Føderation
| |||
Republikken Mordovija (russisk: Респу́блика Мордо́вия, erzja: Мордовской Республикась, moksja: Мордовскяй Республикась) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikkens indbyggertal har 808.888(2015) indbyggere, på et areal af 26.128 km². Hovedstaden er Saransk (302.285(2015)) næst største by er Ruzáevka (46.213(2015)). En stor del af indbyggerne tilhører den finsk-ugriske befolkningsgruppe mordvinere. De taler de to finsk-ugriske sprog moksja og erzja, som ofte sammanfattes i begrebet mordvinsk, men som har forskellig ortografi og hver sin litteratur. Omtrent 2/3 af de, der taler mordvinsk, bor uden for Mordovija.
Administrativ inddeling
Mordovija er inddelt i 3 byer og 22 rajoner.
| By / Rajon | Areal (km²) | Indbyggertal 9. oktober 2002 | Indbyggertal 1. januar 2010 |
|---|---|---|---|
| Ardatovskij rajon | 1 192,61 | 31 565 | 28 350 |
| Atiurevskij rajon | 825,54 | 12 151 | 9 933 |
| Atjasjevskij rajon | 1 095,84 | 22 889 | 19 476 |
| Bolsjebereznikovskij rajon | 957,31 | 15 584 | 13 572 |
| Bolsjeignatovskij rajon | 834,24 | 9 483 | 8 439 |
| Dubenskij rajon | 896,38 | 16 366 | 13 684 |
| Insarskij rajon | 963,13 | 15 909 | 13 707 |
| Itjalkovskij rajon | 1 265,79 | 22 835 | 20 793 |
| Jelnikovskij rajon | 1 056,05 | 13 359 | 11 917 |
| Kadosjkinskij rajon | 612,64 | 9 484 | 7 706 |
| Kotjkurovskij rajon | 816,46 | 11 829 | 10 640 |
| Kovylkino (by)¹ | 40,56 | 21 926 | 20 465 |
| Kovylkinskij rajon | 1 986,00 | 25 488 | 21 668 |
| Krasnoslobodskij rajon | 1 379,28 | 28 703 | 26 521 |
| Ljambirskij rajon | 880,06 | 33 872 | 32 883 |
| Romodanovskij rajon | 773,04 | 21 986 | 20 347 |
| Ruzajevka (by) | 26,55 | 49 790 | 47 485 |
| Ruzajevskij rajon | 1 091,70 | 19 091 | 18 239 |
| Saransk (by)¹ | 383,27 | 332 237 | 323 772 |
| Starosjajgovskij rajon | 1 420,42 | 15 870 | 13 604 |
| Temnikovskij rajon | 1 932,28 | 21 172 | 17 391 |
| Tengusjevskij rajon | 843,83 | 14 286 | 12 494 |
| Tjamzinskij rajon | 1 009,48 | 33 871 | 31 724 |
| Torbejevskij rajon | 1 124,94 | 23 285 | 21 184 |
| Zubovo-Poljanskij rajon | 2 709,43 | 65 735 | 61 253 |
| I alt | 26 116,83 | 888 766 | 826 526 |
- ¹Omfatter byen samt omgivende byer og/eller landområder under byens administration.
Demografi
Ved folketællingen 2002 boede i republikken 888.766 personer, hvoraf 60,8 % var russere, 31,9 % mordvinere og 5,2% tatarere. Ifølge folketællingen 2010 udgjorde af republikkens indbyggere russere 53,4 %, mordvinere 40,0 % og tatarere 5,2 %.
| Befolkningsgruppe | 1939 | 1959 | 1970 | 1979 | 1989 | 2002 | 2010 | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | Antal | % | |||
| Mordvinere 1 | 405 031 | 34,1 % | 357 978 | 35,8 % | 364 689 | 35,4 % | 338 898 | 34,2 % | 313 420 | 32,5 % | 283 861 | 31,9 % | 333 112 | 39,9 % | ||
| Russere | 719 117 | 60,5 % | 590 557 | 59,0 % | 606 817 | 58,9 % | 591 212 | 59,7 % | 586 147 | 60,8 % | 540 717 | 60,8 % | 443 737 | 53,2 % | ||
| Tatarere | 47 386 | 4,0 % | 38 636 | 3,9 % | 44 954 | 4,4 % | 45 765 | 4,6 % | 47 328 | 4,9 % | 46 261 | 5,2 % | 43 392 | 5,2 % | ||
| Ukrainere | 7 586 | 0,6 % | 6 554 | 0,7 % | 6 033 | 0,6 % | 5 622 | 0,6 % | 6 461 | 0,7 % | 4 801 | 0,5 % | ? 2 | ?% | ||
| Andre | 8 884 | 0,7 % | 6 468 | 0,6 % | 7 069 | 0,7 % | 8 012 | 0,8 % | 10.148 | 1,1 % | 13 126 | 1,5 % | 14 514 | 1,7 % | ||
| Indbyggertal | 1.188.004 | 100 % | 1 000 193 | 100 % | 1 029 562 | 100 % | 989 509 | 100 % | 963 504 | 100 % | 888 766 | 100 % | 834 755 | 100 % | ||
| 1 Ersa og mokša 2 oplysninger mangler. | ||||||||||||||||
Referencer
- ^ a b c d Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 29. september 2015, (russisk)
- ^ a b Federalnaja Sluzjba Gosudarstvennoj Statistiki; Baza dannych pokazatelej munitsipalnych obrazovanij Database over russiske administrative enheder. Hentet 12. december 2010.
- ^ Vserossijskaja perepis naselenija 2002 goda (excelfil) Indbyggertal i Ruslands administrative enheder ved folketællingen den 9. oktober 2002. Hentet 12. december 2010.
- ^ Tjislennost postojannogo naselenija rossijskoj federatsii po gorodam, poselkam gorodskogo tipa i rajonam na 1 janvarja 2010 goda (excelfil) Indbyggertal i Ruslands administrative enheder. Hentet 7. september 2010.
