Spektrometer
I artiklen, vi præsenterer nedenfor, vil vi dykke ned i emnet Spektrometer, udforske dets forskellige aspekter og dets relevans i dag. Spektrometer er et emne, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker, fra akademikere og specialister på området, til personer, der er interesserede i at forstå dets indvirkning på samfundet. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at opklare dens implikationer og tilbyde en omfattende vision, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dette fænomen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Spektrometer genereret debatter og kontroverser, der gør det til et emne af stor interesse for forskellige forskningsområder. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Spektrometer!
Et spektrometer eller spektrofotometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Et spektrometers spektrum modtages typisk af en billedsensor - fx en fotoplade eller i dag typisk en elektronisk billedsensor.
De måler hver for sig på forskellige bølgelængder af lys, og ved disse målinger kan spektrometrene give os oplysninger, om molekylers koncentration (UV), deres indre bindingsforhold (IR), antallet af kerner (NMR) eller deres masse.
Der er flere forskellige apparater, som går under fællesbetegnelsen spektrometre. Der er massespektrometre, NMR-spektrometre, infrarød spektrometre og UV spektrometre.
Se også
- Spektroskop - spektrometer uden billedsensor og kun til synligt lys.
- Spektroskopi
- Amici-prisme
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
