Stortingsvalget 1912

I øjeblikket er Stortingsvalget 1912 blevet et emne af stor relevans på forskellige områder. Uanset om det er på den sociale, politiske, økonomiske eller kulturelle sfære, har Stortingsvalget 1912 fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og professioner. Dette fænomen har vakt stor interesse på grund af dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Stortingsvalget 1912 og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Stortingsvalget 1912 genereret diskussioner og debatter, der fortsætter med at stige. Gennem denne analyse søger vi yderligere at forstå vigtigheden af ​​Stortingsvalget 1912 og de implikationer, det har på vores samfund.

Stortingsvalget 1912 blev afholdt i perioden fra 20. oktober til 11. november 1912. Valget var et flertalsvalg i enmandskredse, et valgsystem som senere blev ændret ved valget i 1921, da forholdstalsvalg blev indført. 123 repræsentanter blev valgt ind i Stortinget. Valgets store vindere var Venstre som øgede deres tilslutning med næsten 10% og fik 76 repræsentanter i Stortinget. Valgdeltagelsen var på 65,9%.

Jens Bratlies regering (H/FV) blev i januar 1913 afløst af Gunnar Knudsens anden regjering (V).

Resultat

Parti Procent af stemmerne (%) Ændring i forhold til 1909 Mandater Ændring i forhold til 1909
Høyre og Frisinnede Venstre 33,0 -8,4 24 -40
Arbeiderpartiet 26,2 +4,7 23 +12
Venstre 40,2 +9,5 76 +30
Arbeiderdemokratene 0 -3,6 0 -2
Andre 0,6 -2,2 0 0
Total 100 0 123 0

Kilder