I dagens verden er Stortingsvalget 1965 blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Uanset om det skyldes dets indflydelse på menneskers dagligdag, dets indflydelse på den globale økonomi eller dets rolle i udviklingen af teknologi, er Stortingsvalget 1965 et emne, der fortsætter med at generere debat og analyser på forskellige områder. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter og perspektiver af Stortingsvalget 1965 med det formål at give et omfattende og opdateret syn på dette emne, der er så relevant i dag.
Stortingsvalget 1965 var et stortingsvalg i Norge, der blev afholdt 13. september 1965, og valgdeltagelsen var på 85,4 %.
Arbeiderpartiet gik tilbage sammenlignet med Stortingsvalget 1961, men fik alligevel over 40 prosent af alle stemmer. Venstrefløjen fik ikke flertal i Stortinget, og de borgerlige partier dannede omkring Per Bortens regering(H, V, Sp, KrF).
Parti | Procent af stemmer (%) | Ændring i forhold til 1961 | Mandater | Ændring i forhold til 1961 |
---|---|---|---|---|
Arbeiderpartiet | 43,1 | - 3,6 | 68 | - 6 |
Høyre | 20,3 | + 1,0 | 31 | + 2 |
Venstre | 10,2 | + 3,0 | 18 | + 4 |
Senterpartiet | 9,4 | + 2,6 | 18 | + 2 |
Kristelig Folkeparti | 7,8 | - 1,5 | 13 | - 2 |
Sosialistisk Folkeparti | 6,0 | + 3,6 | 2 | 0 |
Norges Kommunistiske Parti | 1,4 | - 1,5 | 0 | 0 |
Norges Demokratiske Parti | 0,009 | + 0,009 | 0 | 0 |
Frihetsvernet | 0,008 | + 0,008 | 0 | 0 |
Borgerlige fælleslister | 1,8 | - 3,3 | 0¹ | 0 |
Total | 100 | 0 | 150 | 0 |
¹ Mandat fra borgerlige fælleslister fordelt på de enkelte partier.
De borgerlige fælleslister var:
Statistisk Sentralbyrå har lavet en statistik over valgresultatet, hvis fælleslisternes stemmer blev fordelt på enkelt partierne. Resultaterne for disse på landsbasis bliver da:
Parti | Stemmer i procent (%) | Ændring fra 1961 |
---|---|---|
Høyre | 21,1 | + 1,1 |
Venstre | 10,3 | + 1,4 |
Senterpartiet | 9,9 | + 0,6 |
Kristelig Folkeparti | 8,1 | - 1,5 |