I dagens artikel skal vi tale om Struves meridianbue. Dette er et emne, der har været interessant for mange mennesker gennem historien, og som fortsætter med at skabe debat i dag. Fra dets oprindelse til dets implikationer i nutidens samfund har Struves meridianbue været genstand for undersøgelse og refleksion af eksperter inden for forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Struves meridianbue, fra dets indvirkning på hverdagen til dets indflydelse på populærkulturen. Uden tvivl er Struves meridianbue et fascinerende emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.
UNESCO Verdensarvsområde Struves meridianbue | |
---|---|
Land | Norge, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Moldavien, Ukraine |
Type | Kulturarv |
Kriterium | ii, iii, vi |
Reference | 1187 |
Region | Europa og Nordamerika |
Indskrevet | 2005 |
Struves meridianbue er en triangelkæde, der strækker sig fra Hammerfest i Norge i nord til Ukraines kyst ved Sortehavet i syd, gennem ti lande og med en længde på godt 2.820 km. Kæden oprettedes og blev anvendt af den danskfødte russiske astronom Friedrich Georg Wilhelm von Struve mellem 1816 og 1855 i hans projekt til at opmåle jordklodens runding for at fastslå jordklodens præcise form og størrelse.
Da den opførtes, gennemkrydsede kæden kun tre lande: Norge, Sverige og Det Russiske Kejserrige. Den bestod af 258 triangler og 265 målepunkter. Kædens første punkt ligger i Tartu observatorium i Estland, hvor Struve gennemførte store dele af sin forskning. I 2005 opførtes kæden i UNESCOs Verdensarvsliste. Verdensarven består af 34 af de 265 oprindelige målepunkter i kæden, som er markerede med borehul, varder, mindeplaketter, jernkors eller obelisker.