Tirsdag

I dagens verden er Tirsdag et emne af stor betydning, som påvirker både personligt og globalt. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Tirsdag genereret endeløse debatter og meninger. Gennem historien har Tirsdag spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af samfundet, lige fra dets indflydelse på kultur og kunst til dets indflydelse på økonomi og politik. I denne artikel vil vi udforske betydningen af ​​Tirsdag i dybden og dens relevans i den moderne verden, og analysere dens implikationer og konsekvenser på forskellige områder af dagligdagen.

Ord for "Tirsdag" på europæiske sprog

Tirsdag er en ugedag.

Navnet betyder egentlig "Tyrs dag", jf. oldnordisk Týsdagr, engelsk Tuesday, tysk dial. 'Ziestag.

Det er en oversættelse fra latin Mārtis diēs "Mars' dag".[bør uddybes][kilde mangler]. Dette navn lever videre på de romanske sprog: fransk Mardi, italiensk Martedì, spansk Martes. På portugisisk har man dog en helt anden og mere simpel nomenklatur; her kaldes dagen for terça-feira (Tredje ugedag). Alle ugens dage undtagen lørdag og søndag kaldes på portugisisk efter tallet i ugen regnet fra søndag. Samme system er i øvrigt delvist herskende på islandsk, hvor tirsdag og torsdag har talnavne; tirsdag hedder þríðjudagur (tredjedagen).

Den germanske gud Tīwaz var ikke så meget en krigsgud, men mere en gud for retfærdighed og forhandlinger. Germanske soldater i romersk tjeneste stillede derfor altre op til Mars Thingsus, dvs. Mars som tingets beskytter. Heraf kommer det tyske ord for "tirsdag", nemlig Dienstag.

Det drejer sig dog, ligesom med de andre ugedage, egentlig ikke om guden Mars, men om planeten Mars.

Kommunalvalg i Danmark afholdes i Danmark altid på en tirsdag – helt præcist den 3. tirsdag i november. Folketingsvalg afholdes også ofte på en tirsdag, men har dog i nyere tid både været afholdt en onsdag (1990, 1994, 1998, 2019) og en torsdag (2011, 2015).

Søsterprojekter med yderligere information: