Tokildehypotesen
I dag er Tokildehypotesen blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred offentlighed. I årevis har Tokildehypotesen sat gang i debatter, forskning og refleksioner inden for forskellige områder, herunder politik, samfund, kultur og videnskab. Dens indvirkning har været så betydelig, at den har sat sit præg på historien og markerer et før og efter i den måde, vi nærmer os visse aspekter af vores dagligdag på. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen og vigtigheden af Tokildehypotesen, analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores virkelighed og dens relevans i den aktuelle kontekst.
Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838. Nogenlunde samtidigt udviklede teologerne Lachmann og Wilke samme hypotese uafhængigt af hinanden og uafhængigt af Weisse. Hypotesen er, at der ligger to kilder til grund for Mattæusevangeliet og Lukasevangeliet. Den ene er Markusevangeliet, mens den anden kilde er en (tabt) talekilde/logiakilde, der fik betegnelsen Q (efter tysk Quelle).
Begrundelsen for tokildehypotesen er, at stort set hele Markusevangeliet findes i Mattæus- og Lukas-evangelierne, og at Markusevangeliet anses for ældst. Endvidere findes der en mængde identiske Jesus-udsagn i Mattæus- og Lukas-evangelierne, og de menes at stamme fra Q. Forskerne har ikke fundet Q, men har forsøgt at lave en rekonstruktion, baseret på Mattæus- og Lukas-evangelierne.
Tokildehypotesen er blevet udvidet til en firekildehypotese: forskere taler for, at særstoffet (det som er unikt for Matthæus og Lukasevangeliet) stammer fra to andre kilder henholdsvis M (Matthæus) og L (Lukas). Firekildehypotesen forudsætter, at evangelisterne ikke selv har tilføjet noget til evangelierne, men udelukkende har benyttet sig af sekundære kilder, der eksisterede ved evangeliernes nedskrivning. Andre forskere har ment, at særstoffet i de to synoptiske evangelier nok nærmere skal tilskrives forfatternes egen kreativitet, end nu tabte kilder.
Kildeangivelser
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
