VM i ishockey 1953 er et emne, der har fanget opmærksomhed hos mennesker i alle aldre og baggrunde i de senere år. Siden dens fremkomst har den vakt hidtil uset interesse og skabt debatter på alle områder. Efterhånden som den har udviklet sig, har den formået at krydse grænser og har påvirket den måde, folk tænker, handler og forholder sig til. I denne artikel vil vi undersøge de forskellige aspekter af VM i ishockey 1953 og dets indvirkning på samfundet i dag, samt de mulige konsekvenser, det kan have i fremtiden.
Mesterskabet var opdelt i en A- og en B-turnering (som blev kaldt juniorturneringen), men A-VM led sportsligt under, at de stærke ishockeynationer Canada, USA, Norge og Polen ikke stillede op. Kun fire hold deltog, og det endte i ren farce, da det tjekkoslovakiske hold forlod turneringen undervejs, fordi landets statspræsindent Klement Gottwald afgik ved døden. Dermed sluttede mesterskabet med kun tre hold, der til gengæld alle var sikret medaljer.
Sverige vandt sit første verdensmesterskab, og dermed også europamesterskabet for syvende gang. Vesttyskland fik VM-sølv for anden gang, mens Schweiz måtte nøjes med bronze.