I dagens verden er VM i ishockey 1995 blevet et emne af yderste vigtighed og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets relevans på det videnskabelige område eller dets indflydelse på den økonomiske udvikling, har VM i ishockey 1995 formået at fange opmærksomheden og debatten hos eksperter, fagfolk og borgere over hele verden. Gennem historien har VM i ishockey 1995 spillet en afgørende rolle i udviklingen af forskellige aspekter af menneskelivet, og dets undersøgelse og forståelse er afgørende for at løse de udfordringer og muligheder, der opstår i dag. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen, vigtigheden og implikationerne af VM i ishockey 1995, analysere dens forskellige facetter og tilbyde et globalt overblik over dets relevans i den moderne verden.
Verdensmesterskabet i ishockey 1995 var det 59. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. Der var 39 deltagende hold ved mesterskabet, hvilket var en forbedring af den hidtidige deltagerrekord på 37 hold fra VM-turneringerne i 1993 og 1994.
I forhold til året før var kvalifikationen til C2-gruppen afskaffet og gruppen i stedet udvidet fra otte til ti hold. Desuden var boykotten mod Jugoslavien blevet ophævet, og som tidligere C-gruppenation blev holdet ekstraordinært placeret i C1-gruppen, så denne gruppe midlertidigt blev udvidet fra otte til ni hold.
Mesterskabet blev altså afviklet i fire niveauer som A-, B-, C1- og C2-VM. De tolv bedste hold spillede om A-VM, de otte næste hold spillede om B-VM, mens C1- og C2-VM havde deltagelse af ni hhv. ti hold.
For første gang siden VM 1954 vandt et nyt land VM-titlen. Finland blev verdensmestre for første gang ved at slå arvefjenden og værtslandet Sverige i finalen med 4-1. De forsvarende mestre fra Canada vandt bronzemedaljer efter sejr over Tjekkiet i bronzekampen ligeledes med 4-1.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |