Demat

Nu om dage er Demat et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Uanset om det er på grund af dets indvirkning på folks liv eller dets historiske relevans, har Demat fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter og den brede befolkning. Med tiden er Demat blevet et udgangspunkt for diskussioner, analyser og forskning, der søger at forstå dets betydning og indflydelse på forskellige områder. I lyset af denne sammenhæng er det relevant at dykke dybere ned i studiet af Demat og dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen.

Demat (også Diemath, diemat, Demath, Dagmet, Diemt, Dimt) er en tidligere arealenhed anvendt i marskområder i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt i Ostfriesland - blandt andet i forbindelse med koge - på omkring 5.700 kvadratmeter. Ordet er afledt af udtrykket "dagens arbejde" og betegner det område, som en god arbejder kunne slå på én dag med leen. Betegnelsen har overlevet i stednavne såsom "„Vierzig Diemat" (et område i byen Norden), "Sestein Dimt" (= "16 Demat", en gade i Hage), eller også i "Diematsweg" (en gade i Großefehn) og "Dreißig-Diemat-Weg" (en vej i lokaliteten Jümme i Stallbrüggerfeld).

I Norderstapel blev forholdet specificeret til 335 demat = 182 ha, blev så det er lidt større end en halv hektar. Andre definitioner giver forskellige dimensioner på mellem cirka 4.500 m² og 10.000 m².

I henhold til en tysk lov af 19. august 1836 (artikel 19, 20 og 24) blev de tidligere målinger bekræftede og fastholdte.

1 Diemat = 56,73833 Ar (Kammer-Diemat i 1813)
3 Diemat = 4 Gras (1 Gras = 42,55375 Ar (Aurich)) (NB: 1 Gras = 36,83 Ar (Emden))
1 Diemat = 25 dags arbejde (i boghvededyrkning, mål i Aurich)
1 Moor-Diemat = 99,73535 Ar
512 Moor-Diemat = 900 Diemat

Noter

  1. ^ "Encyclopädie von Krünitz". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 28. februar 2017.
  2. ^ "Alte Masseinheiten in Genealogie". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 28. februar 2017.
  3. ^ Franz von Reden: Das Königreich Hannover statistisch beschrieben, zunächst in Beziehung auf Landwirtschaft, Gewerbe und Handel. Band 1, Hahnsche Hofbuchhandlung, Hannover 1839, S. 533.

Litteratur

  • Christian Noback, Friedrich Eduard Noback: Vollständiges Taschenbuch der Münz-, Maß- und Gewichtsverhältnisse, der Staatspapiere, des wechsel- und Bankwesens und der Usancen aller Länder und Handelsplätze. F. A. Brockhaus, Leipzig 1849, S. 236.
  • Franz von Reden: Das Königreich Hannover statistisch beschrieben, zunächst in Beziehung auf Landwirtschaft, Gewerbe und Handel. Band 1, Hahnsche Hofbuchhandlung, Hannover 1839, S. 534.