Dominoteorien
I dag er Dominoteorien et emne af stor relevans og interesse i samfundet. I lang tid har Dominoteorien været genstand for undersøgelse og debat inden for forskellige felter og discipliner. Dens betydning ligger i dens direkte indvirkning på folks daglige liv, såvel som dens indflydelse på politiske, kulturelle, økonomiske og sociale sfærer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Dominoteorien, analysere dens udvikling over tid og dens relevans i dag. Derudover vil vi reflektere over mulige udfordringer og muligheder, som Dominoteorien giver i den aktuelle kontekst. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at give et samlet syn på Dominoteorien og dets betydning i nutidens samfund.
Dominoteorien er en amerikansk geopolitisk teori fra sidste halvdel af 1900-tallet. Den gik ud på, at hvis et land kom under kommunistisk styre, og USA ikke greb ind, ville nabolandene følge efter. Først og fremmest blev denne teori brugt i Sydøstasien, hvor USA gik ind i Vietnamkrigen, netop for at nabolandene ikke skulle blive kommunistiske og dermed give kommunistblokken en geopolitisk fordel. Dominoteorien er også blevet brugt mod Cuba og Nicaragua.
Baggrund
Den amerikanske præsident Dwight David Eisenhower brugte første gang navnet dominoteorien d. 7. april 1954 ved en pressekonference . Denne doktrin kom til at styre USA`s Vietnampolitik under fem præsidenter. Ligeledes var den amerikanske udenrigspolitik præget af dominoteorien under den kolde krig. Dominoteorien udsagde at; det potentielle tab af Indokina i forbindelse med Vietnam-krigen – (men principielt – enhver nation) ville medføre, at hele Sydøstasien blev kommunistisk og faldt som dominobrikker over til den røde blok (primært Kina). Kommunismen ville blive stimuleret og de demokratiske kræfter i området ville demoraliseres. Udenlandsk kapital ville forsvinde og dermed ville landene (primært: Vietnam, Laos, Cambodja og Korea) få økonomiske vanskeligheder, og som følge heraf ville kommunisterne kunne overtage magten. USA havde af ideologiske og sikkerhedsmæssige årsager interesse i at modgå kommunismen og forhindre en sådan udvikling. USA havde interesse i Europa – som atlanterhavsmagt og i Asien som stillehavsmagt. Kommunistisk sejr i Asien ville forrykke magtbalancen, og USA kunne risikere isolation i en kommunistisk verden, presset af Sovjetunionen i vest og Kina i øst. Kommunismen opfattedes i denne forbindelse primært som en geopolitisk og militær trussel. USA regnede med, at Kina ville dominere og underlægge sig hele Sydøstasien. I USA`s optik undertrykte kommunisterne demokratiet, den personlige frihed og retssikkerheden, og med pagter som SEATO var USA forpligtet til at forsvare venskabeligt indstillede stater imod kommunistisk aggression. For at forhindre kommunismens udbredelse anvendtes to tæt knyttede midler; økonomisk og militær støtte. Økonomisk hjælp til at stabilisere samfundet imod samfunds omvæltninger, og militær hjælp til at forsvare landets suverænitet imod kommunistisk aggression udefra, samt undertrykkelse af eventuelle indenlandske revolutionære kræfter.
Referencer
- ^ "Domino Theory Principle, Dwight D. Eisenhower, 1954". Arkiveret fra originalen 13. maj 2006. Hentet 23. november 2006.
- ^ Thorsten Thurèn, Kold krig og fredelig sameksistens. Munksgaard. 1978:163