I dagens verden er Fotiske zone et emne, der er blevet aktuelt på forskellige områder af samfundet. Dens indflydelse strækker sig fra politik til folks daglige liv, og genererer debat og refleksion omkring dens indflydelse og konsekvenser. Gennem historien har Fotiske zone været genstand for undersøgelse og interesse, hvilket har ført til en dyb og varieret analyse af dens implikationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange omkring Fotiske zone, med det formål at forstå dets betydning og omfang i dag. Ved at gennemgå forskellige undersøgelser og forskning, samt præsentere ekspertudtalelser, sigter vi mod at give en omfattende og berigende vision af Fotiske zone, som bidrager til den viden og forståelse af dette emne, der er så relevant i dag.
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese. Kun når vandet samtidig rummer de nødvendige gødningsstoffer, vil der sker en opvækst af autotrofe planter og plankton. Der er med andre ord fotiske zoner, som er næsten ørkenagtigt tomme for planter og planteplankton, mens andre er meget frodige og yderst produktive. Det er på sådanne steder, at man finder de kendte fiskebanker.
Udbredelsen af den fotiske zone afhænger i høj grad af vandets klarhed og af årstiden. Det er kun i denne vandzone, at der kan foregå en nettoprimærproduktion (når man ser bort fra den kemosyntese, der foregår i stor dybde ved de varme kilder langs oceanryggene). Derfor har den maksimale dybde, lyset kan trænge ned i, afgørende betydning for mængden af produceret stof.
Vandets klarhed måles med et simpelt instrument: Secchi skiven.