Denne artikel vil behandle emnet Jernbanespor, som i øjeblikket har skabt stor interesse på grund af dets mange implikationer på forskellige områder. Jernbanespor har været genstand for undersøgelse og forskning af eksperter inden for forskellige discipliner, som har søgt grundigt at forstå dets karakteristika, dets indvirkning og dets relevans i samfundet. Fra sin oprindelse til sin udvikling i dag har Jernbanespor udløst debatter og refleksioner omkring sin indflydelse på kultur, økonomi, politik, teknologi, miljø og andre grundlæggende aspekter af menneskelivet. Denne artikel har til formål at præsentere et omfattende og opdateret syn på Jernbanespor, der udforsker dets mange facetter og dets betydning i den moderne verden.
Jernbanespor, togspor, spor, togskinner eller skinner er en definition på en permanent anlagt linje til infrastruktur med et skinnekøretøj. Jernbanespor består af to dele:
Underbygningen, der bærer banelegemet. Dette er jernbanens fundament og sørger for at banens niveau ikke stiger mere end det tilladte, såsom opfyldninger til dæmninger og dræning af arealet, hvorpå banelegemet er placeret. I denne kategori er også broer, støttemure og tunneller inkluderet. Derfor er der krav til dens bæreevne, stabilitet samt forhindre uønsket færdsel på banelegemet. Dette sker ved hjælp af hegn. I nyere tid er der også sat krav til æstetik og miljø.
Overbygningen, der består af de tre dele:
Afstanden mellem indersiderne af skinnerne kaldes sporvidde. Det er vigtigt at denne er konstant. Den mest almindelige er 1435mm, også kaldet normalspor. Dennes historie går helt tilbage den amerikanske borgerkrig og dengang, hvor det var en Zar der regerede Rusland. Jernbanen var nemlig den ultimative måde at transportere sine soldater, når der skulle føres krig eller forsvares. Under den amerikanske borgerkrig havde nordstaterne valgt den samme sporvidde, efter eksempel fra europæerne, hvilket kom til være en stor fordel for deres udfald af krigen, da sydstaterne havde fire forskellige sporvidder – hvilket besværliggjorde transporten gennem staterne, da godset skulle overflyttes mellem tog. Den russiske Zar valgte, af frygt for en invasion, at anlægge bredere sporvidder for at undgå invasion med tog.