Nu om dage er Mellemlange videregående uddannelser i Danmark et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og adgang til information er flere og flere mennesker interesserede i at lære om Mellemlange videregående uddannelser i Danmark og dets implikationer i nutidens verden. Uanset om det er fra en historisk, videnskabelig eller kulturel tilgang, har Mellemlange videregående uddannelser i Danmark fanget fantasien hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi udforske nogle nøgleaspekter af Mellemlange videregående uddannelser i Danmark, fra dets oprindelse til dets nuværende virkning, med det formål at kaste lys over et emne, der fortsat er genstand for debat og refleksion i dag.
Mellemlange videregående uddannelser (MVU) er højere, videregående uddannelser af teoretisk/boglig art.
Langt de fleste mellemlange videregående uddannelser i Danmark kan ikke påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. For at blive optaget som studerende på en videregående uddannelse skal man først have gennemført og bestået en studieforberedende ungdomsuddannelse – dvs. en gymnasial uddannelse.
På nogle mellemlange videregående uddannelser er det dog muligt at blive optaget, hvis man på forhånd har gennemført og bestået en relevant erhvervsrettet ungdomsuddannelse – dvs. en erhvervsuddannelse, en social- og sundhedsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse – i stedet for en gymnasial uddannelse.
Alle mellemlange videregående uddannelser i Danmark blev omkring 1990 inddraget i den budgetreform, som bygger på taxameterstyringen af resurser og studenterårsværk-beregningen.
Nogle af de mellemlange videregående uddannelser fører til en professionsbachelorgrad.
Mellemlange videregående uddannelser i Danmark varer 3-4½ år, læses på professionshøjskoler eller lignende højere læreanstalter og inddeles i følgende 6 kategorier:
Undervisningsministeriets oversigt over samtlige godkendte mellemlange videregående uddannelser i Danmark:
Katastrofe og risikomanager