I dag er Shona et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Shona har gennem årene været samlingspunkt for forskellige meninger og holdninger, hvilket har givet anledning til en lang række perspektiver på dette emne. Fra sin oprindelse til i dag har Shona været genstand for undersøgelse og analyse på forskellige områder, hvilket har bidraget til at berige kendskabet til og forståelsen af dette fænomen. I denne artikel skal vi udforske forskellige aspekter og tilgange til Shona med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn på dette emne.
Shona er navnet på den største stamme i Zimbabwe såvel som denne stammes fællessprog. Shona udgør ca. 70% af befolkningen i Zimbabwe. Shona er en bantu dialekt og tales primært i området Mashonaland og det vestlige Mozambique. Det største minoritetessprog i Zimbabwe er Ndebele som tales i matabeleland i den nordvestlige del af landet, hvor også Victoria Falls og Bulawayo ligger. Ca. 15% taler Ndebele.
Shonastammen blander kristendom med forskellgie former for Shamanisme/animisme .
Shonaerne var under uafhængighedskrigen primært organiseret i Zanu, mens Ndebele var organiseret i Zapu-PF. Robert Mugabe er Shona og efter hans kåring som præsident, spillede han i 1980'erne det etniske kort overfor Ndebele gruppen. I midten af 80'erne fandt der en lidet kendt massakre sted i matabeland, hvor ca. 3000 mennesker menes omkommet . . I 1990'erne blokerede Shona regeringen for investeringer i Matabelelands vandforsyning .
Forfædrene af dagens shonagruppe er antaget at have været de første bofaste indbyggere i regionen hvor Great Zimbabwe senere blev etableret. Der findes arkæologiske beviser fra jernalderen som viser bosætning i det 5. århundrede.