I dagens verden er Lisu et problem, der har fået relevans på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er inden for politik, økonomi, teknologi, sundhed og kultur, er Lisu blevet et centralt punkt for diskussion og debat. Dens indflydelse strækker sig internationalt, påvirker beslutningstagning og genererer betydelige ændringer i mange aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige vinkler og perspektiver relateret til Lisu, og analysere dens indvirkning og relevans i dagens verden.
Lisu | |
---|---|
Antal | |
1,200,000 (Anslået) | |
Områder med store befolkninger | |
Kina (Yunnan, Sichuan), Burma (Myanmar), Thailand, Indien | |
Etnografi | |
Sprog | Lisu, Lipo, Laemae |
Religion | Kristendom, Animisme og buddhisme |
Lisu (布朗族, pinyin: Bùlǎngzú) er en folkegruppe i Bagindien og Kina. De udgør et af de 55 offentlig anerkendte minoritetsfolk i Folkerepublikken Kina. Ifølge folketællingen i 2000 var der 634.912 af dem i Kina, de fleste i provinserne Yunnan og Sichuan. De findes også i Burma, Thailand og i den indiske forbundsstat Arunachal Pradesh.
Protestantisk kristendom står stærkt blandt lisuerne. Protestantiske missionærer begyndte at virke blandt lisufolket tidligt i 1900-tallet. Den første missionær som arbejdede blandt lisuerne i Yunnanprovinsen i Kina var den britiske China Inland Mission-missionæren James O. Fraser, som også udviklede deres skriftsprog og Fraser-alfabetet, som med nogen modifikationer i dag er officielt anerkendt og brugt af de kinesiske myndigheder.
Der er i dag (2007) omkring 300.000 protestanter blandt lisuerne i Kina og Burma (men næsten ingen blandt Thailands lisuer). I et stort antal landsbyer omfatter kirkemedlemsskabet godt over halvdelen af befolkningen. Lisukirken har både Bibelen og en salmebog på sit sprog.