Els Segadors
I dagens artikel vil vi udforske den spændende verden af Els Segadors. Uanset om vi taler om en berømtheds liv, en historisk begivenhed, et socialt fænomen eller et hvilket som helst andet emne, er der bestemt meget at sige om det. Gennem de næste par linjer vil vi dykke ned i de mest fascinerende detaljer om Els Segadors, analysere dens betydning, dens implikationer og dens relevans i det tilsvarende felt. Fra dets indvirkning på samfundet til dets rolle i populærkulturen, vil vi dykke ned i en bred vifte af aspekter, der vil give os mulighed for bedre at forstå størrelsen af Els Segadors. Vi håber, at denne læsning er lige så berigende, som den er underholdende, og at den giver dig et nyt perspektiv på Els Segadors. Gør dig klar til at tage på en opdagelses- og læringsrejse!
_01.jpg) | |
|
Nationalhymne i  Catalonien | |
| Forfatter | Emili Guanyavents, 1899 |
|---|---|
| Komponist | Francesc Alió, 1892 |
| Fra | 1993 |
|
| |
| Lydfil | |
| | |
Els Segadors ("Høstfolkene") er den officielle nationalsang i Catalonien, "historisk nation" i Spanien. Sangen har musik fra 1892, tekst fra 1899 og blev vedtaget som en catalansk nationalang i 1993.
Historie
Selv om den originale sang af mundtlig tradition dateres tilbage til 1640, er dens nuværende tekst skrevet 1899 af Emili Guanyavents. Han vandt en konkurrence arrangeret af Unió Catalanista politiske parti det år. Musikken blev standardiseret af Francesc Alió syv år tidligere. Sangen er baseret på begivenhederne fra 1640, i løbet af de tredive års krig, kendt som Corpus de Sang, og begyndte Høstfolkskrigen (catalansk: Guerra dels segadors).
Siden begyndelsen af det 20. århundrede er Els Segadors blevet et af symbolerne på catalansk nationalisme og Catalonien selv. Den voksede i popularitet i den anden spanske republik og den spanske borgerkrig.
Efter at have været brugt i flere årtier, og undertiden ud over Cant de la Senyera, som national hymne, officielt bekræftet den 25. februar 1993. Den officielle version går tilbage til 1994.
Teksten på catalansk
1. vers:
Catalunya triomfant,
tornarà a ser rica i plena.
Endarrera aquesta gent
tan ufana i tan superba.
Omkvæd
Bon cop de falç,
Bon cop de falç,
Defensors de la terra!
Bon cop de falç!
2. vers:
Ara és hora, segadors.
Ara és hora d'estar alerta.
Per quan vingui un altre juny
esmolem ben bé les eines.
Omkvæd
3. vers
Que tremoli l'enemic
en veient la nostra ensenya.
Com fem caure espigues d'or,
quan convé seguem cadenes.
Omkvæd
Noter
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 6. april 2019. Hentet 26. september 2018.
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |