I denne artikel vil vi udforske Isfugl, et emne, der har skabt stor interesse på forskellige områder. Gennem historien har Isfugl været genstand for debat, forskning og analyse på grund af dets betydning og relevans i nutidens samfund. Fra sin oprindelse til i dag har Isfugl spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen, og har påvirket kultur, politik, økonomi og teknologi. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i kompleksiteten af Isfugl, analysere dens forskellige aspekter og dens indvirkning på vores moderne verden.
Isfugl | |
---|---|
Isfugl | |
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Coraciiformes (Skrigefugle) |
Familie | Alcedinidae (Isfugle) |
Slægt | Alcedo |
Art | A. atthis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Alcedo atthis Linnaeus 1758 | |
Kort | |
Yngleområde Findes hele året Yngler ikke | |
Synonymer | |
Gracula atthis Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Isfuglen (latin: Alcedo atthis) er en sjælden dansk ynglefugl der tilhører skrigefuglene. Isfuglen er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Navnet, isfugl stammer fra det gammel højtyske Eisvogel som sprogforskere diskuterer betydningen af. Nogle mener det betyder skinnende, andre relaterer navnet til isen, og refererer til isfuglens ophold ved frosne vandløb, endnu andre henviser til de "isblå" rygfjer eller isfuglens synlighed i is og sne. Sidst antager nogle, at navnet oprindeligt betød "jernfugl" (tysk: Eisenvogel), da rygfjerne er stålblå og bugen er rustfarvet. Såvel Dansk Ornitologisk Forening, Den Danske Ordbog, Gyldendals Etymologisk Ordbog, Ordbog over det Danske Sprog og Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi støtter den sidste udlægning.
Isfuglen er en meget farvestrålende fugl. Den er stærkt blå på ryggen og orange på undersiden. Den har et kraftigt, spidst næb som den bruger, når den styrtdykker efter fisk eller når den fanger guldsmede i luften. Den er ca. 16 cm lang, vejer 40 – 45 g og har et vingefang på 24 – 26 cm.
Isfuglen har et hårdt metallisk kald, som tit høres når den stryger forbi, lavt over vandet som en metalblå raket. I Danmark yngler ca. 250 – 400 par. Reden placeres i huller i stejle brinker i nærheden af fiskerige åer og søer. Den graver til dette formål en ca. 1 m lang gang. Isfuglen får typisk 2-3 kuld unger om året med 5 – 7 æg i hver. Jo ældre fuglene bliver desto flere kuld. Der er registreret op til fire kuld om året, hvilket dog kun ses hos 1 ud af 80 par. Æggene ruges i 19 – 21 dage og ungerne fodres af forældrene i 23 – 27 dage efter klækningen.
Da isfuglen er afhængig af gode udsigtsposter at jage fra, foretrækker den at leve ved åer og søer hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet.
I græsk mytologi bliver Keyx (de) og Alkyone efter deres død forvandlet til isfugle. En isfugleslægt er opkaldt efter Keyx og henholdsvist en ditto underfamilie og en slægt er opkaldt efter Alkyone.