I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Stor præstekrave, som har været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi behandle dens mange facetter og dens indvirkning på samfundet. Gennem en udtømmende og stringent analyse søger vi at kaste lys over forskellige aspekter relateret til Stor præstekrave, hvilket giver værdifuld information og forskellige perspektiver for at berige vores læseres viden. Ved at afsløre data, vidnesbyrd og relevante undersøgelser sigter vi mod at tilbyde en komplet og objektiv vision, der giver os mulighed for at forstå vigtigheden af Stor præstekrave i forskellige sammenhænge og situationer.
Stor præstekrave | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie |
Charadriidae (Brokfugle) |
Slægt | Charadrius |
Art | C. hiaticula |
Videnskabeligt artsnavn | |
Charadrius hiaticula Linnaeus 1758 | |
Kort | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Stor præstekrave (Charádrius hiaticula) er en 18-20 cm lang, kortbenet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave og er den eneste af de danske præstekraver, der har orange næb med sort spids og orange ben. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark med cirka 2.000 par, hvilket gør den til den talrigeste art af præstekraver i landet. Den er vurderet som sårbar på den danske rødliste. I august-september trækker de til Spanien for at overvintre.
Stor præstekrave ses tit på stranden søge føde på en helt bestemt måde: Den løber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, løber et lille stykke igen og så videre. Den lever af insekter, krebsdyr, børsteorme og snegle. Reden ligger i en fordybning i sandet, med småsten eller strandskaller i bunden. Fire gråbrune æg lægges i maj, og begge køn skiftes til at ruge på dem.