I dagens verden er Skeand blevet et emne med stigende interesse. Med tiden er betydningen af Skeand blevet konsolideret på forskellige områder, fra folks personlige liv til den globale økonomi. Relevansen af Skeand har ført til, at der er udført forskning og debatter omkring dette emne, for fuldt ud at forstå det og træffe informerede beslutninger om det. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Skeand, fra dets oprindelse til dets implikationer i dag, med det formål at give en omfattende vision af dette emne, der har så stor indflydelse på samfundet.
Skeand | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Sårbar (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Anseriformes (Andefugle) |
Familie |
Anatidae (Egentlige andefugle) |
Underfamilie | Anatinae (Ægte ænder) |
Slægt | Anas |
Art | A. clypeata |
Videnskabeligt artsnavn | |
Anas clypeata Linnaeus, 1758 | |
Kort | |
Skeandens europæiske udbredelsesområde
Sommer Hele året Vinter | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Skeand (latin: Anas clypeata) er en fugl i familien af egentlige andefugle. Den har en længde på 44-52 cm med et vingefang på 70-84 cm. Den kan leve op til 20 år. Fuglen er almindelig i Danmark som trækfugl, mens den er mere sjælden som ynglefugl.
Hvert år omkring midten af april lægger hunnen 9-11 æg med en udrugningstid på 22-23 dage. Det er altid hunnen alene, der sørger for pasningen af ungerne. Ynglepladserne findes fx i Vestjylland, Sønderjylland, ved Limfjorden, Sydfynske Øhav og på Sydhavsøerne. Særligt store bestande findes i Tøndermarsken og på Saltholm. Det er især i lavvandsområder og i søer ved kysterne at man kan finde denne andefugl. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Skeandens føde består af meget små vanddyr, fx krebsdyr o.l., og ligeledes vandplanter og frø. Oftest findes føden i vandoverfladen, hvor fuglen "sier" vandet ved hjælp af sit skeformede næb.