Nu om dage er Rovterne et emne, der har fået mere og mere relevans i vores samfund. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på menneskers dagligdag, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i det professionelle felt, har Rovterne vist sig at være et emne af almen interesse. Som tiden skrider frem, fortsætter Rovterne med at udvikle sig og præsentere nye udfordringer, muligheder og spørgsmål for dem, der ønsker at dykke ned i dens undersøgelse. I denne artikel vil vi udforske nogle nøgleaspekter af Rovterne og dens indvirkning på forskellige aspekter af vores liv, såvel som dens relevans i dag.
Rovterne | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Kritisk truet (DKRL) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Familie | Laridae (Mågefugle) |
Underfamilie | Sterninae (Terner) |
Slægt | Hydroprogne |
Art | H. caspia |
Videnskabeligt artsnavn | |
Hydroprogne caspia (Pallas, 1770) | |
Kort | |
Synonymer | |
Sterna caspia | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rovternen (Hydroprogne caspia) er verdens største terne. De voksne fugle har sorte ben og et langt rødt-orange næb. Rovternen når en længde på 48-56 cm og vejer 575-775 g. Dens vingefang kan blive op til 1,45 m.
Den yngler i områder med store søer og oceankyster i Nordamerika og lokalt i Europa, Asien, Afrika, Australien og New Zealand.
Rovternen er en sjælden gæst i Danmark, hvor den normalt kun observeres under træk mellem sine yngleområder i østersøområdet og vinterkvarteret i Afrika. Der er imidlertid i sommeren 2008 konstateret ynglende rovterner i det lukkede fuglereservat på Saltholm. Den har siden ynglet årligt på øen. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019.
Taksonidentifikatorer
|
---|