I dagens verden er N.S. Nebelong blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Med tidens løb har N.S. Nebelong fået relevans på forskellige områder, hvad enten det er på det personlige, akademiske, faglige, politiske eller kulturelle område. Vigtigheden af N.S. Nebelong er ikke begrænset til et enkelt område, men dets påvirkning strækker sig til flere aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af N.S. Nebelong og dets indflydelse på nutidens samfund, og analysere både dets positive aspekter og dets udfordringer. Gennem en multidisciplinær tilgang søger vi at uddybe forståelsen af N.S. Nebelong og dens betydning i nutiden.
N.S. Nebelong | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. oktober 1806 København, Danmark |
Død |
9. oktober 1871 (64 år) København, Danmark |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Søskende | J.H. Nebelong |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Niels Sigfred Nebelong, født Sigfrid (født 14. oktober 1806 i København, død 9. oktober 1871 i København) var en dansk arkitekt, stadsbygmester i København fra 1863 og justitsråd. Hans broder J.H. Nebelong var også arkitekt. Hans datter blev gift med arkitekten Albert Jensen.
Han var elev af arkitekten G.F. Hetsch og fik sin uddannelse på Kunstakademiet. Her vandt han i 1833 den lille og i 1837 den store guldmedalje, sidstnævnte for opgaven en Børs; i 1835 vandt han "Æresmedaillen i Architekturen" (C.F. Hansen Medaillen). Efter i flere år at have virket som lærer ved Akademiet rejste han i 1839 til udlandet på Akademiets rejsestipendium. Udlandsopholdet varede over tre år og omfattede besøg i Paris, hvor han studerede under Henri Labrouste. Derudover var destinationerne Nord- og Mellemitalien, Sicilien og Grækenland.
I 1843-45 restaurerede han Ribe Domkirke, en opgave, som dog ikke lå for hans evner; i Kolding indrettede han stutteribygningerne og opførte en bygning for den lærde skole. 1846 vendte han tilbage til København, 1855 blev han medlem af Akademiet på et Theater til 1600 Tilskuere, 1863 blev han konstitueret og året efter fast ansat som stadsbygmester i København. 1856 blev han Ridder af Dannebrog, 1860 titulær professor, og 1864 fik han titel af justitsråd.
I København og omegn byggede han en mængde privatbygninger, f.eks. brygger Jacobsens villa i Valby, Gyldenstjerne Sehesteds landsted i Vedbæk, justitsråd Friis' villa i Frederiksberg Allé, Johan Christian Drewsens bolig på Strandmøllen, rådmand Frederik Christoffer Bülows villa i Ewaldsgade osv. Af herregårde kan nævnes: Svanholm, Dallund, Holsteinborg, Ravnholt og Tranekær Slot; han har bygget Fyrtårne på Skagen, Sild, Sejerø, Hjelm, Hesselø, Samsø og Røsnæs, toldbygninger i Odense, Bogense og Holbæk, Ting- og Arresthuse i Københavns og Frederiksborg Amt, Odense, Holsted og Viborg; han har restaureret en mængde kirker, bygget kommuneskoler, arbejderboliger, Slagelse Kloster osv., kort sagt udfoldet en overordentlig omfattende virksomhed. Til hans betydeligste arbejder hører Vridsløselille Statsfængsel, 1856-59, og Straffeanstalten på Christianshavn, 1861-66. Ombygningen af Det kongelige Teater, 1855, var for så vidt mislykket, som han ikke fik lov til at fuldføre sin tanke, men måtte lade bygningen henstå ufærdig.
Medens han i fængselsbygningerne fandt opgaver, som han med sin praktiske og sunde sans og sine solide tekniske kundskaber fuldt ud evnede at løse, fik han i genopførelsen af Viborg Domkirke, begyndt 1863-64, først fuldført efter hans død. Kirken var stærkt forfalden, hvorfor en nedbrydning og genopførelse var helæt på sin plads. I samarbejde med kunsthistorikeren N. L. Høyen udarbejde Nebelong et rekonstruktionsprojekt, sådan som man formodede at den oprindelige bygning så ud. Alle senere tilføjelser var uinteressante. Det blev meget tidligt konstateret, at den nye domkirke på meget afgørende punkter afveg fra den oprindelige bygning. Gennemførelsen af dette projekt var medvirkende til at ændre synet på restaureringer af ældre bygninger.
Nebelong var første gang gift med Anna Marie Christine født Eriksen, datter af skibsfører Eriksen, men hun døde efter et års ægteskab 1832; anden gang (1843) med Constance født Horn (født 1825), datter af kancelliråd, birkedommer Carl Tobias Horn (1790-1863) og Sophie Caroline født Wilhjelm (1801-1851). Han var fader til organisten J.H. Nebelong.
Nebelong er portrætteret af Constantin Hansen ca. 1829 (i familieeje), af Jørgen Roed 1870 og af Christian Jensen 1871 hos (udstillingskomiteen på Charlottenborg). Træsnit 1868 og 1871.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |